Tag-arkiv: ynk

En synkende skude..

En skude kan man vist godt kalde mig, nogen sild er jeg i hvert fald ikke! Jeg har ondt i halsen, så ondt at bare det at synke min elskede kaffe, er noget jeg overvejer – længe – men kaffen bliver kold i min mundhule. Jeg har konstateret at varme drikke gør mere ondt at synke, så er det som knive der stikker op i ørerne.  Kold kaffe, derimod, kan jeg lirke ned gennem halsen uden at aktivere knivene.

Sikke en omgang ynk!

Jeg har fået nyt håndmalet garn – smukt som sædvanlig. Hver gang overraskende smukt og klart i farverne – computeren yder ingen retfærdighed. Det skal sendes videre, sammen med bundfarver der fremhæver de smukke farver, til kunder der skal strikke bluser eller sjaler. Jeg overvejer om jeg ikke skal lave en klausul på mine kits; ‘når du er færdig, forpligter du dig ved køb af et kit, til at sende et foto til designeren’ – det ville være så fedt at se alle de smukke ting! Det går nok ikke…

2014-11-27 15.29.12

2014-11-27 15.27.34

2014-11-27 15.28.28

Jeg må ind i min stol og strikke; jeg er begyndt på noget nyt, jeg var så ‘uheldig’ at glemme en kurv med strikketøj på Fyn i weekenden…