Tag-arkiv: strikkefestival i brande

Så er jeg klar!

Helt klar – alt er vejet, pakket, mærket, sorteret, stablet, noteret, stablet om – og netop som jeg var færdig, kom solen! Jeg måtte bare i haven og skære nogle blomster…..

2014-09-26 17.57.48

2014-09-26 17.58.51

Misse er min lille hjælper; han har været væk i 4 uger, og var ikke andet end skind og ben da han kom hjem igen. Nu har han taget noget på, og elsker når jeg vinder garn op ;O)

2014-09-17 13.33.20

Karla derimod, den dovne tøs, hun nyder bare tilværelsen. Det gør jeg i øvrigt også – og glæder mig til på søndag!

2014-09-08 14.43.13

Strik og høst.

Overflødighedshorn i haven i denne tid; blomster i alle regnbuens farver – alle gir det sidste for pengene, selv liljerne dukker op et sted jeg ikke huskede at have lagt nogen! Efterårshindbærrene, som min mand har plukket 8 skåle af indtil nu, har jeg selv plukket – jeg var lige ved at være misundelig over at han ‘fik lov’ at plukke dem alle sammen.

2014-09-20 17.10.06

Vi talte om at beskære kvæden på grund af frugternes størrelse – det bliver til noget med 200 frugter med en gennemsnitsvægt på måske 300 gram = 70 kg! Vi løftede lidt i bladene for at se grenbygningen an, – ups, så faldt der 5 kvæder ned. Jeg vejede den største, som bestemt ikke er den største på træet. Jeg tror faktisk de er ved at være modne, så jeg vil plukke dem inden de falder ned. Æblerne er plukket, her Discovery og James Grieve, mens Elstar og nogle andre ( kan ikke lige huske navnene) stadig sidder ret fast på træerne.

2014-09-20 16.10.21

2013-09-22 10.50.02

Det sidste billede er af et nyt strikketøj, som snart bliver forbudt – jeg har en masse småting jeg skal være færdig med inden på søndag, hvor der er STRIKKEFESTIVAL I BRANDE, i Remisen fra kl 10 – 17. Men mon ikke jeg kan snige mig til at strikke et par pinde alligevel, øhh – jeg har også et sjal jeg SKAL være færdig med…….

2014-09-20 16.26.02

 

Ka I gætte hvad det er…

Det er jo umuligt – det er også bare for at få lejlighed til at vise det lidt frem. Jeg har faktisk ikke tid til overspringshandlinger; hvis jeg får ‘lov’ til at komme med på strikkefestivalen, er det om at blive færdig! Men jeg er nødt til at gøre alt i slowmotion – jeg VIL ikke have tilbagefald!  Lisbet havde tilbudt at tage både min bluse og mit sjal med til Fanø, men jeg holder fast i, at den bluse jeg har strikket til ‘vores egen’ festival, ikke skal præsenteres før jeg selv kan gøre det, i Brande. Og hvis jeg ikke kommer til festivalen, skal den slet ikke præsenteres – endnu. Hun tar mit sjal med – spændende. Er der mange af jer, der skal til Fanø? Jeg skal af gode grunde ikke, men jeg har heller ikke lyst, der er for mange mennesker, synes jeg.

2014-09-01 09.57.28

Efter ’strikkemysteriet’ et billede af den seneste buket; georginerne bliver bare større og større og mere intense i farverne, efterhånden som temperaturen falder, i hvert fald om natten.

2014-09-01 09.59.50