Tag-arkiv: solopgang

Juletræet med sin pynt

får altid lov at stå til efter nytår, jeg nyder det smukke træ – også når solen skinner som i dag. Vi skal have gæster i morgen, hvis vi ikke får for meget sne på Fyn.

2014-12-25 23.52.57

Jeg har fået dejlige gaver; en ny telefon, som gerne skulle tage bedre billeder end den gamle, dejlige bøger, smukke Marimekko-tekstiler og fine små fade af træ. Foruden den fine bordskåner Anna har lavet.

2014-12-28 11.43.57

 2014-12-28 11.44.17

 Til morgen var der 8 graders frost uden for – og en smuk solopgang.

 2014-12-28 09.10.39

Tusind tak!

Jeg skrev i går, onsdag, at mit lille barnebarn skulle opereres på onsdag – jeg skulle have skrevet om en uge, men tænkte ikke på at det kunne misforstås.

Jeg er meget rørt over alle de smukke, varme hilsener og tanker I har sendt, og jeg skal hilse fra min datter og sige så mange tak – de kan sagtens vare en uge!

Hun har givet mig lov til at forklare hvad han skal opereres for. Han er født med et kranie, der er vokset forkert sammen. Trigonocefali hedder det. For at hjernen kan få plads til at vokse, skal kirurgerne åbne kraniet og indsætte nogle plader til erstatning af de, der mangler. Hvis I googler navnet, er der både diagnoser og videoer af lidelsen.

Solopgangen i morges.

2014-10-30 07.46.15

Ved udsigten til nattefrost – ha, det var 5 graders varme – klippede jeg nogle roser, Souvenir de la Malmaison, og satte krølpilegrene i for at agere støtte.  De er næsten smukkere nu, hvor der ikke er så meget andet.

2014-10-29 14.58.46

Solen stod sørme op igen….

Man kan være så fyldt af sin egen elendighed, at man ikke ser verden omkring sig; det sker aldrig for mig! Jeg er så nysgerrigt et menneske, at der altid er noget spændende at stå op til. I dag så solopgangen sådan ud – er det ikke et under hver dag?  Jeg vil gerne sige tusind tak for alle de søde, kærlige, varme hilsener jeg fik i går, hold da op hvor var det dejligt!!!

2014-08-18 06.27.06

Jeg sidder jo og sidder, og så skal jeg have gang  noget, noget med garn. Og selvom jeg stadig monterer, gav jeg mig selv lov til at prøve noget i går, som jeg længe har haft lyst til – linen stitch – vævestrik. Med Madelinetosh Tosh merino light og pind 5 gik jeg i gang. Normalt strikker jeg det garn på pind 3, så jeg var lidt betænkelig – meen, det kunne såmænd godt have været pind 6.       24 pinde fylder 4 cm i højden, og det er meget stramt at strikke. Jeg strikker endda på rundpind, det skulle være lettere.

2014-08-19 06.55.29

Det bliver så fint, synes jeg – det er til en cowl, eller en halsedisse på dansk. Men skal det være så stramt at strikke? jeg løsner og løsner – har normalt ikke problemer med at strikke for stramt, men disse masker er meget specielle. Gode råd fra nogen der har prøvet det, modtages med tak!