Tag-arkiv: roser

En lang dag….

I dag bliver vores lille barnebarn opereret – det bliver en lang dag, ikke mindst for forældrene, der må vente i 5 timer på at få at vide at det er en succes.

foto (1)

Vi har storesøster på ferie, det er en oplevelse! Hvis hun skal fedte for mormor, siger hun: ‘Bente, kan du ikke sige til din kæreste'( at han skal  gøre dit eller dat) – hvad mener I, det er hendes mormor og morfar hun tiltaler/omtaler sådan, alt imens hun kælent læner sig ind til mig og hvisker! Hun sover 11 timer om natten, det kunne vi også godt trænge til!!! I går kørte min mand hende til gymnastik, og på vejen hjem skulle de ind og handle lidt – så snuppede hun lige en buket roser i farten ‘dem skal mormor ha’ – min mand havde bare at betale og se glad ud….

Jeg har fået nye håndmalede garner, som jeg har lagt ind på siden ‘kits’, hvor I kan se dem.

Tusind tak!

Jeg skrev i går, onsdag, at mit lille barnebarn skulle opereres på onsdag – jeg skulle have skrevet om en uge, men tænkte ikke på at det kunne misforstås.

Jeg er meget rørt over alle de smukke, varme hilsener og tanker I har sendt, og jeg skal hilse fra min datter og sige så mange tak – de kan sagtens vare en uge!

Hun har givet mig lov til at forklare hvad han skal opereres for. Han er født med et kranie, der er vokset forkert sammen. Trigonocefali hedder det. For at hjernen kan få plads til at vokse, skal kirurgerne åbne kraniet og indsætte nogle plader til erstatning af de, der mangler. Hvis I googler navnet, er der både diagnoser og videoer af lidelsen.

Solopgangen i morges.

2014-10-30 07.46.15

Ved udsigten til nattefrost – ha, det var 5 graders varme – klippede jeg nogle roser, Souvenir de la Malmaison, og satte krølpilegrene i for at agere støtte.  De er næsten smukkere nu, hvor der ikke er så meget andet.

2014-10-29 14.58.46

1. oktober…

Så er det tid at lægge tulipaner – igen. Nu starter vi forfra med at glæde os til foråret; i år skal min mand grave hullerne, men jeg skal nok sørge for at der kommer tulipaner i krukkerne og i bedene. Jeg har en himstregims, en såkaldt løglægger, der ikke som navnet siger, lægger løgene, men som laver et hul der lige passer. Godt redskab.

2014-04-25 13.41.10

Kan I huske de her? Jeg har sendt bud efter lidt andre farver i år, fra den sædvanlige leverandør. Jeg glæder mig allerede.

2014-10-01 17.38.34

Igen  dag har jeg plukket årets sidste buket med roser – det tænker jeg hver gang, men der bliver ved med at komme de smukkeste store knopper. Der er lovet frost på fredag – hvis det passer, skal jeg sige farvel til mine georginer – de har været så smukke igen i år. Den smule arbejde der er med at tage dem op og lægge dem igen i april, er intet i forhold til 3 – 4 måneders farveorgie.

Nu vil jeg ind og strikke – jeg er tæt på at få abstinenser, det er 5 timer siden jeg rørte ved det………

Skønheder netop nu..

Jeg strikker og strikker, men der er ikke megen underholdning i at se en trøje der er vokset 10 cm siden sidst. ( har haft gæster i 4 dage) Derfor synes jeg at I skal se de skønheder der er i haven lige nu. Dahliaerne er begyndt at springe ud; der er mange smukke imellem – og liljerne, som jeg har ventet så spændt på – de kommer også nu, én efter én. Tryk på billedet, hvis du vil se det større.

Jeg har lagt nye billeder ind under ‘blomster’.

2014-07-10 08.55.08 2014-07-10 08.55.21 2014-07-10 08.56.38

2014-07-10 08.54.37 2014-07-10 08.57.27 2014-07-10 08.58.47

2014-07-10 08.58.21

2014-07-10 08.59.10