Tag-arkiv: pilesnoning

Rasmus Klump.

På fredag får jeg mine 3 børnebørn på weekend besøg. Jeg husker tydeligt en dag for et par år siden, da de også skulle komme, da havde jeg bagt en ordentlig stak pandekager inden de kom. Hele huset lugtede af det – ingen kunne være i tvivl om hvad der var foregået. Men den lille filur, Hampus, lænede sig op ad mig og sagde med sirup i stemmen:” farmor – det ville vel nok være dejligt, hvis du ville bage nogen pandekager til os”.  Der var naturligvis ikke et øje tørt, da jeg tog staniolen af kæmpestakken – og den 4 årige var svært tilfreds med sin morsomhed. Jeg var ret forbløffet over at han kunne lave sådan en joke som 4 årig.

20160404_110829

De små træer er snoet af 9 rosmarinpile; de bliver så fine når de grønnes. Jeg tror jeg klipper dem lidt kortere i kronen; så bliver den mere busket.  Jeg har skindhandsker på når jeg laver dem, ellers har jeg ingen hud på fingrene. Det er ikke svært, men hårdt – lidt som al pileflet!

20160404_144018

Jeg var optaget af at plukke martsvioler i græsset, da der pludselig var noget stort i luften lige over mig – meget stort!  En havørn var det – naboerne har godt nok spurgt om jeg har ‘hilst’ på den, men det havde jeg ikke  – før nu.  2,5 meter i vingefang og 1 m lang i kroppen, kort hale – ‘den flyvende dør’ – var pludseligt i min have! Violer og ørn på én dag ! WOWW…

Ude af træning…

På flere fronter må jeg erkende min uformåen i dag! Jeg ville sno piletræer og jeg ville cykle ud til den store skov og plukke anemoner….

20160403_113159 - Kopi

Det lykkedes da at sno 3×3 pile mellem fingrene, og sno dem sammen til sidst, flette et japansk øje og skille grenene med krydsflet. Ja, selvfølgelig, hvor svært kan det være?  Jeg måtte ind og hente skindhandskerne, da jeg havde kvæstet min hånd ved den første snoning…   Og det japanske øje, som jeg engang var jyllandsmester i, var meget langt tilbage i hukommelsen. Krydsflet kunne jeg huske, Jubii….

20160403_145826

Anden udfordring; 4 km ud til en stor skov, hvor der måtte være anemoner – til fri afbenyttelse. Jeg kom godt af sted, det begyndte at dryppe, men det blev ikke værre, så jeg satte farten op. Op ad bakke og lidt ned gik det i flyvende fart i alle gear – indtil jeg nærmest hang ud over styret med lungerne ud af halsen! Da jeg nærmede mig skoven, undrede jeg mig over at der var helt hvidt i skovbunden – havde det sneet eller haglet?  Hvad tror I ? Det var anemoner – så langt øjet rakte! og hvor tror I mit kamera var?  Hjemme.

Det var SÅ smukt, og jeg kan jo godt selv regne ud, at jeg må derud igen, MED kamera………..blomsterne i den hvide vase er lærkesporer.

20160403_145845