Tag-arkiv: cykeltur

Min nye cykel..

Her er et billede af en cykel der står inde og hviler sig, i stedet for en totalt udsplattet fladmast kone der hviler sig – det første er kønnere end det sidste!

20160517_170500 (2) - Kopi

Jeg er et ærkefjols, men det har jeg været i snart 65 år, så mon ikke det bliver ved med at være sådan. Jeg  tænkte, da jeg stod op, at jeg kunne jo cykle til Assens – der er kun 10 km, og er jeg kommet derind, kommer jeg nok også hjem igen ;0) Jeg glemte at tage højde for at det nok er 15 år siden jeg sidst cyklede så langt……… ad cykelstien blev de 20 km til 30 km, ca sådan viste km-tælleren. Men det var den kønneste cykeltur jeg nogensinde har kørt; vand på den ene side, blå himmel og lysende gule rapsmarker på den anden. Fantastisk befordringsmiddel –

20160518_135032

Her befinder jeg mig resten af dagen – jeg ved godt hvilken legemsdel jeg har mest ondt i – gad vide hvor længe det varer? Det skal for en ordens skyld tilføjes, at det er en elcykel,  jeg har lånt i 8 dage – mon jeg når at komme mig så meget, at jeg kan nå én tur til?

Ude af træning…

På flere fronter må jeg erkende min uformåen i dag! Jeg ville sno piletræer og jeg ville cykle ud til den store skov og plukke anemoner….

20160403_113159 - Kopi

Det lykkedes da at sno 3×3 pile mellem fingrene, og sno dem sammen til sidst, flette et japansk øje og skille grenene med krydsflet. Ja, selvfølgelig, hvor svært kan det være?  Jeg måtte ind og hente skindhandskerne, da jeg havde kvæstet min hånd ved den første snoning…   Og det japanske øje, som jeg engang var jyllandsmester i, var meget langt tilbage i hukommelsen. Krydsflet kunne jeg huske, Jubii….

20160403_145826

Anden udfordring; 4 km ud til en stor skov, hvor der måtte være anemoner – til fri afbenyttelse. Jeg kom godt af sted, det begyndte at dryppe, men det blev ikke værre, så jeg satte farten op. Op ad bakke og lidt ned gik det i flyvende fart i alle gear – indtil jeg nærmest hang ud over styret med lungerne ud af halsen! Da jeg nærmede mig skoven, undrede jeg mig over at der var helt hvidt i skovbunden – havde det sneet eller haglet?  Hvad tror I ? Det var anemoner – så langt øjet rakte! og hvor tror I mit kamera var?  Hjemme.

Det var SÅ smukt, og jeg kan jo godt selv regne ud, at jeg må derud igen, MED kamera………..blomsterne i den hvide vase er lærkesporer.

20160403_145845