Tag-arkiv: anemoner

Ude af træning…

På flere fronter må jeg erkende min uformåen i dag! Jeg ville sno piletræer og jeg ville cykle ud til den store skov og plukke anemoner….

20160403_113159 - Kopi

Det lykkedes da at sno 3×3 pile mellem fingrene, og sno dem sammen til sidst, flette et japansk øje og skille grenene med krydsflet. Ja, selvfølgelig, hvor svært kan det være?  Jeg måtte ind og hente skindhandskerne, da jeg havde kvæstet min hånd ved den første snoning…   Og det japanske øje, som jeg engang var jyllandsmester i, var meget langt tilbage i hukommelsen. Krydsflet kunne jeg huske, Jubii….

20160403_145826

Anden udfordring; 4 km ud til en stor skov, hvor der måtte være anemoner – til fri afbenyttelse. Jeg kom godt af sted, det begyndte at dryppe, men det blev ikke værre, så jeg satte farten op. Op ad bakke og lidt ned gik det i flyvende fart i alle gear – indtil jeg nærmest hang ud over styret med lungerne ud af halsen! Da jeg nærmede mig skoven, undrede jeg mig over at der var helt hvidt i skovbunden – havde det sneet eller haglet?  Hvad tror I ? Det var anemoner – så langt øjet rakte! og hvor tror I mit kamera var?  Hjemme.

Det var SÅ smukt, og jeg kan jo godt selv regne ud, at jeg må derud igen, MED kamera………..blomsterne i den hvide vase er lærkesporer.

20160403_145845