Strikkekrise…

I et forsøg på at bruge nogen af alle mine håndmalede rester – og få strikket nogle UFOer færdig – har jeg bredt en masse garn og strikkeprøver ud på gulvet i havestuen. Der er 20 grader i dag, pragtfuldt! Nu går jeg og venter på at ånden skal komme over mig, og åbenbare, indtil flere, gode nye ideer.  Og nu har jeg lige fået en ide til en ensfarvet bluse i gollum – min yndlingsfarve – det var ikke lige det jeg havde bedt ‘ånden’ om!

2015-02-10 12.01.20

Jeg har, som sidste forår, plukket vintergækker og sat dem i en lille skål, pakket ind i mos. De står så fint, og de holder meget længere.

2015-02-10 12.34.03

4 tanker om "Strikkekrise…"

  1. Åh ja, Bente, din vinterstue er pragtfuld, sollys-hygge-garn-hjemmesyede puder-blomster i krukker og vaser-kaffe på kanden om jeg kan huske den, JO, det kan du tro! Det var så hyggeligt at besøge dig og snakken gik bare godt, på trods af vi ikke kendte hinanden i forvejen! Du giver bare så meget af dig selv! Du er et dejligt menneske, som jeg er glad for at have mødt! KH

    1. Kære Marianne.
      Jeg bliver da helt flov – men også meget glad for dine kærlige ord. Tusind tak, og lad det ikke vare for længe inden vi skal ses igen!
      At min havestue er så dejlig, er jo blandt andet fordi lys og varme er så livgivende – især i februar måned!

  2. Jeg har ikke så skøn en udestue. Men kan genkende strikke krisen… Jeg sidder og kigger på kasser og rod på mit værelse og har tankemylder af ideer af uoverkommelig karakter….
    Og går ud og strikke på Eriks Avis! Imens maskerne flyder på pindene kan ideerne svæve rundt og nogle få bliver til projekter og endnu færre til produkter!
    Smuk lille sammenplanting af forår. Nu er vores erantis endelig dukket op.

    1. Det er åbenbart noget, der rammer alle. Jeg er ved at strikke en halsedisse, den 3. – og det er gaab-kedeligt, så jeg BEHØVER noget spændende, nyt, med nyt garn.
      Har fundet en opskrift på en cardigan jeg gerne vil strikke. Men jeg har ikke garn nok! Mærkeligt, ikke – men der skal bruges 2000 m af en smuk, lidt blank merino/silke…….
      Kunne godt strikke den i højlandsuld, men så skal det være uld/silke – måske…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *