Solstik ?

Alle mennesker har brug for lys og farver.  Jeg kan ikke foretage den helt store makeover, men jeg var så snydeheldig at falde over et meget billigt tæppe, der bringer solen ind – både om dagen og når det er mørkt.

(3 forskellige billeder, det nederste er før-billedet, det øverste er efter-billedet!)

2016-02-11 12.52.54

2016-02-11 08.18.15

2016-02-08 15.46.50

Jeg elsker mit soltæppe, og det fik mig selvfølgelig til at styrte rundt og kigge i skuffer og skabe – men jeg måtte hurtigt erkende, at jeg ikke lige havde haft en gul/orange periode i mit liv.  En enkelt lille orange skål og 2 små gule kander blev det til, men mere skulle der ikke til for at få tæppet til at hænge sammen med stuen. Jeg fandt også et orange tæppe – købt for 50 kr i en rodekasse – og da jeg flyttede det lille maleri med tulipanerne over til stedmoderblomsterne over sofaen – blev der et kedeligt hul over reolen!

2016-02-09 13.45.47

Kom i tanker om det lille staffeli, som med Sonja Brandes smukke papirklip, så fint udfyldte hullet. Og som passede i farverne. Er det bare mig, der har det sådan, at en ny ting i stuen kan medføre en masse flytten rundt?  – eller er der flere der er ligeså ’skøre’?

2016-02-08 07.34.55

Det er ikke svært at stå op om morgenen, selvom det er mørkt, når der står hyacinter og dufter….

18 tanker om "Solstik ?"

  1. Hvor har du fået det hyggeligt, Bente. Dejligt at kigge ind hos dig! Så må du i gang med at strikke et gulligt tæppe til sofaen eller noget andet gult! Jeg har været i strikkecafe i eftermiddag og lært nevercont. Det er sjovt, kan du strikke sådan noget? God aften til dig 🙂

    1. hej Marianne. Tak for de fine ord; tæppet er dybt orangefarvet, men ser noget lysere ud på billedet – øv.
      Jeg kan godt strikke nevercont, men jeg vil helst ikke! Ikke fordi det er besværligt, men fordi jeg synes det er en uskik.
      Jeg får nok nogen på nakken, men jeg har det sådan, at strik kan blive for kunstfærdigt. Den slags er der rigtig meget af på amerikanske
      strikkesites. Jeg er mere til det enkle – ikke fordi jeg ikke kan strikke det, men fordi jeg synes meget af det er grimt!
      Marianne, jeg mener at kende dig godt nok til at vide, at du ikke bliver fornærmet over det jeg skriver – ellers må du give mig en røvfuld når jeg kommer og ser dit nye hus!

  2. Jeg elsker dine puder – og hvor kan man glædes over din kreativitet og fine farver! Altid en fryd at kikke ind på dine sider.
    Mange varme hilsener til et helt speciel person

    1. Tusind tak Kirsten! Jeg nyder jo at lege med farver og -sammensætninger.
      Gør du ligesom mig, går i gang med en hel ommøblering for at ‘byde det nye velkommen’?
      Eller har du så meget overblik, at du bare kan sætte det nye ind, og så ser det ud somom det har stået der altid?
      knus Bente

      1. Kære Bente
        Når tingene er placeret så er de placeret – jeg elsker Skagens malerne – de har overtal her i huset og så Emil Nolde og lidt af mit eget broderi – Lene Bjerre sommerpuder med fine blomster – men de basale ting er placeret – og der bliver ikke rokkeret rundt – men jeg elsker min dragekiste – der ikke er ret stor med over 200 år gammel og i grønt – med sølv som jeg købte for mange år siden – glasskabet med min mors duge og kaffe og kakao stel – min mor døde for mange mange år siden – og så farverne – den røde og mørkerøde går igen med tæpper der passer til – og sofaen hvor vi er mest – har to stuer – dufter af både Bøllo og Blackie osv. bliver betrukket om – til næsten samme farver igen! Mange levende blomster og altid en frisk buket et eller andet – lige nu er det franske anemoner ganske creme farvet og hvid hyacint – jeg har min faste blomsterdame – som jer får en ny buket fra hver uge!
        Men hvor har du fået det fint og dejligt og meget meget indbydende og lige til at hygge sig i!
        Knus Kirsten

          1. Greengate i køkkenet og Mynte – og så er jeg helt facineret af Holmegaard.
            Min mor var efternøler 25 år efter sine søskende og jeg er også rigtig meget efternøler ! Når tid og overskud er der – vil jeg finde ud af mere om min mor – jeg har set hendes fødehjem – det står der endnu!
            Glæder mig til at se, at du har ombetrukket dine stole – det bliver så flot så flot!

          2. Hej Kirsten.
            Spændende med din mors fødehjem – det er vigtigt at du finder ud af alt du kan. Kender du det nye, gratis slægtsforsknings program, der er kommet?
            Det er så let at bruge, så vidt jeg ved, er det det, min far på 88 bruger!
            Jeg har ikke betrukket stolen om endnu, jeg venter på en tang, der skal komme med posten.

  3. Kære Bente
    Du har en dejlig stue, skønne møbler. Jeg elsker at du ikke har billederne midt for. Det giver lidt mere kant.
    “Jeg vover et øje” jeg kan ikke komme fra dit bornholmerur, har du prøvet at vende det så det står ved siden af sofaen? Hvis du rykker den lidt. Eller står det der, for at du bedre kan følge klokken. Det kan jo også være at der er bedre balance i rummet når det står der.
    Jeg håber ikke du tager mig det ilde op.
    Kærligst Lykke

    1. Hej Lykke. Kig lige på billedet igen…..
      Jeg har været ved at stå op i nat, for at slette indlægget, med tanken: ‘det kan da ikke interessere andre’.
      Tak fordi det interesserer dig – og jeg tar det ikke ilde op.
      Din kommentar hjælper mig; jeg kigger på mit hjem hele tiden, og selvom det jo bare er noget gammelt bras med historie, vil jeg så gerne
      have det til at se dejligt ud. Uret stammer fra min fars familie, og det er fra 1756, så det ER gammelt. Som jeg skrev om det runde bord i entreen, så har uret stået der siden jeg tømte flyttelæsset.
      Det går ikke, fordi det larmer helt vildt, så det er ikke for at kunne se hvad klokken er, bare udfra en ubevidst tanke om at det kun kan stå der!
      Jeg skal i gang med at måle…..
      kærlig hilsen Bente

      1. Tak for at du forstod mig. Men nu kan jeg se, at du må prøve at stille det i den anden side , det bliver for klemt, og det fortjener en fin plads, jeg tænkte nok det var et slægtsur.
        Jeg synes, at du har nogle smukke ting.
        Jeg tror at balancen bliver bedre.
        Kærlig hilsen Lykke

        1. Hvis du har lyst til at se,hvordan jeg bor kan du gå på nettet og søge på Kystvej 28 Ballum, det er godt nok gamle billeder, der er mere tilgroet i haven, vi har haft huset tilslag i et par år, vi vil til Middelfart.

        2. Du har helt ret – se billedet.
          Men du kommer ikke og henter det der ikke kan være her, vel? fnis…
          Måske kan jeg sælge det lille bord.
          Tak for tipset – fint at få råd fra andre øjne.

          1. Nej jeg kommer ikke og henter ,ha ha.
            Det blev rigtig godt, skønt ur. Jeg kan se at du stadig har en lille lampe, så du har lys ved stolen, og også i sofaen. Super godt. Kh Lykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *