Skal – skal ikke – skal…

2017 er ikke lige mit år; jeg kan/tør ikke cykle i øjeblikket. Jeg er snart væltet så mange gange – og har slået mig ad Pommern til, senest forleden aften i øsende regnvejr og buldrende mørke (vi har jo ingen gadelamper). Jeg skulle bare cykle 2 km hjem, og jeg kunne let se vejen, selvom det var mørkt.  Summa summarum, jeg væltede, og slog mig sådan, at jeg ikke kunne komme op at stå igen. Utroligt, så farvestrålende sådan et knæ kan blive 🙂

Mobilen var heldigvis med, så da jeg endelig fik rygsækken af og fik den listet op af lommen, kunne jeg ringe til de venner, som lige havde sagt farvel til mig! Jeg blev fundet, rejst op og kørt hjem i varmen. Efter en god nats søvn, var det meste ok igen.

Men nu er dilemmaet; tør jeg cykle mere? Skal jeg sælge min knapt et år gamle elcykel mens den endnu er næsten ny? Eller skal jeg håbe på at jeg vokser fra den svimmelhed igen? Jeg behøver vel ikke at tilføje, at jeg stadig venter på en tid hos en neuropsykolog….

Det held jeg ikke har med cyklen, har jeg til gengæld i min have – det hele står i fuld flor, og jeg har ikke tal på alle de buketter jeg har plukket. Nogen gange er der 3 eller flere roser i en klase, og så må jeg klippe den største af med meget kort stilk. Til det har jeg små smalle skåle, som kan udstoppes med et par blade, så rosenhovedet med den korte stængel kan blive ‘oven vande’. Se ovenover.

Der er ikke så længe til den første sne, men det her er dog skum!

 

6 tanker om "Skal – skal ikke – skal…"

  1. Kære dejlige Bente – det er da noget være noget.
    Her var det så gemalens tur til at komme akut på sygehuset – så lige pludselig – var alle dage optaget. Vi er nogle gamle starutter gemalen og jeg.
    Håber du snart kommer til – så de kan finde ud af – om det er el cyklens fremtid – men ønsker absolut det sidste – at du må komme ud på mange cykelture endnu.
    Sender jordens største krammer til – som vi alle ved – et fantastisk menneske du er-

    1. Kære Kirsten.
      Hvad var der dog sket hos jer?
      Så gamle er vi da heller ikke!!
      Jeg håber sørme også jeg kommer afsted igen – jeg har altid holdt meget af at cykle.
      Tak for dine søde ord – og kram retur.

      1. Hej Bente – jeg tror vi glemmer at slå bremsen i – og fortsætter derudaf – som om vi kan være på store dele af døgnet – og vupti efter lang tid siger kroppen – kan du ikke finde ud af det – så vil jeg lære dig det. Ups.
        Vi har lige været ude og sejle på Silkeborg søerene i dag, vi er ved at lære at tage tid af – ! Den der sang med – her går det så godt fru kammerhererinde – men bortset fra det – her går det så godt.
        Stort stort kram til dig fantastiske Bente.

        1. Tak Kirsten. Jeg tror du har ret – vi lever som om vi stadig var unge – men jeg synes nu også jeg er ung endnu!
          Ikke mere end 37, i hvert fald! Men jeg har det helt fint med at mine cirkler er blevet mindre; jeg har mit hjem, min have og mine interesser – det er nok. Og familien og vennerne, i rimelige mængder ;0)
          knus Bente

  2. Jamen sådan noget skidt, at du sådan ligger og triller rundt! Hvilket held, at de fleste af os nu er udstyret med mobiltelefon. Du bruger vel cykelhjælm?!👆
    Himmelblomsterne – ja, det er da vist rigtigt, at jeg har ladet mig fortælle, at de først blomstrer på år, men det véd de åbenbart ikke altid. De danner jo rodknolde, der ligner georginernes. De venner, jeg fik frø fra, fortalte, at de i begyndelsen tog de knolde op sammen med georginerne – men de glemte knolde kom også, så derefter de lod dem blive i jorden. Mine står ved husmuren og får måske lidt lunhed derfra. Jeg tænker, du kan lade dine blive i potterne og stille dem frostfrit/ grave potterne ned/tage knoldene op, alt efter din energi. Evt tage frø fra til næste år. Måske har de smidt nogle frø udenfor potterne, som så kommer til næste år.
    Så smukke buketter din have stadig kan levere!
    Kh, Hanne

    1. hej Hanne. Ja, det er noget lo.., jeg slå mig sgu! Selvfølgelig har jeg hjelm på, selvom jeg ligner noget der er lyv,
      når jeg kommer frem. Tak for de gode råd om himmelblomsterne – de er dog smukke! Jeg tror du har ret i, at her er så mildt om vinteren, at de godt kan klare sig i jorden. Jeg har spredt dem flere steder, i jorden, i potter og i højbed.
      Her regner det i stride strømme, 30 mm i tirsdags, allerede 10 mm i dag – tror du jeg skal bygge mig en tømmerflåde??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *