Selvforkælelse…

I januar er det koldt og kedeligt; ingen fester at se frem til, ingen undskyldning for at pynte op i stuerne. Men det skal man ikke lade sig narre af – det er lige nu, efter jul og før påske, at blomsterne er billige. Så jeg flottede mig i går med både pletter i luften, hyacinter og en smuk, billig hortensia.  i alt 100 kr – Så blev det forår i det lille hjem!

2016-01-16 10.42.53

2016-01-16 10.44.33

Jeg strikker stadig på et bestillingsarbejde, et sjal, som jeg snart er færdig med. Men ind imellem er jeg nødt til at have noget andet i hænderne.  Med skiftevis  én tråd sort silkmohair og én tråd noro cashmere flavour, er det ikke et sjal der vokser hurtigt, men jeg synes det tegner til at blive let og lækkert.

2016-01-16 11.44.07

5 tanker om "Selvforkælelse…"

  1. Hej søde! Her går det med hiv og sving! Min bror er på besøg i en forlænget weekend, vores Lauritz 3 1/2 måned, skal døbes i morgen. Glæder mig, både over besøg (hyggelig snak fra barndom osv.) og så dåben med alt hvad det indebærer! Vi bliver 35-skønt! Strik er i øjeblikket i gang med et par trøjer og så håndledsvarmere med snoninger uden hjælpepind til lidt afveksling. Knus

    1. Hej Marianne.
      Sikke dog en dejlig weekend, og Lauritz – dejligt navn! Jeg kan så godt li de gamle navne, har selv Nora, Karl Gustav, Hampus, Anna og Viktor.
      De er ikke alle gamle, men det er dejligt at man kan kalde op efter ‘olderne’ som mine forældre er 11 gange! Det kunne vi ikke da mine drenge var små.
      De der snoninger uden hjælpepind har jeg tilgode, men det skal prøves. Jeg strikker bestillinger lige nu, det er fint m lidt moneter i kassen!
      Rigtig god dag; det er så fint vejr. Knus

  2. Hvor bor du smukt – hvor har du købt den fine Hortensia???
    Blomster kan “ingen” undvære – det er et af livets goder:
    Her sner det en del!

    1. Tusind tak Kirsten – jeg har købt hortensiaen i superbrugsen (hvor ellers).
      Jeg tror vi alle prøver på at arrangere skønhed omkring os – der er ikke god smag eller dårlig smag – der er kun forskel i smag.
      Ligesom blomster, kan ingen undvære noget smukt at se på!

      1. Nemlig! Men vi har ingen Superbrugsen her omkring – skal til Brande til Kvickly – hvis jeg skal være heldig at finde noget – men købte to syrenhortensia i efteråret til haven – og dem er jeg spændte på, når de kommer frem – men jeg en stor svaghed for hortensia!
        Rigtig dejlig tirsdag til dig – her er faldt en pæn stor portion sne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *