Så kom det forbistrede forår!

Og jeg har været i haven, og det er såå koldt! Flagene står vandret, og selv herinde i det beskyttede farvand, sidder mågerne baglæns på pindene..

Tulipanerne i haven viser ikke farve endnu, så det er dejligt når jeg har fået en buket!

Sol og kuling kan bruges til at gøre dynen lækker….

Trøjen til Karl får I ikke at se i hel figur før den  er færdig og han har fået den. Han har fødselsdag den 22., så jeg satser stærkt på at blive færdig.

4 tanker om “Så kom det forbistrede forår!”

  1. Heroppe i Holstebro har det været en henrivende skøn dag! Hele dagen! Roser er klippet ned, overvejelser er gjort om dette og hint, eftermiddagskaffe på terrassen – og først og sidst: glæde over at være til! Bliver søndagen en kopi af lørdag, skal vasketøjet ud på snoren.
    Jeg glæder mig til at se fødselsdagsgaven!
    Må forår og mildhed i luften også nå til Fyn. Og alle andre steder!
    Kærligst,
    Hanne

    1. Tak Hanne; mildheden nåede Sydfyn, og jeg kom i haven igen. I dag har jeg flyttet et æbletræ (bare det går!)
      Det stod helt forkert. Jeg håber at jeg kan få optimismen tilbage igen, nu hvor jeg kan komme ud. Det kniber gevaldigt.
      Jeg skammer mig over at jeg ikke får skrevet til dig, men det virker som et bjerg….
      Men jeg bliver så glad når du skriver..
      kh Bente

  2. Kære Bente – sådan er friskluftet dyne og nogle sprøde tulipaner i vinduet er ikke så dårligt, men det er som om vi gerne vil have rigtig godt vejr, så vi kan være ude. Der er vist meget forskel på, hvor i landet man opholder sig, når der berettes om vejret. Jeg er sikker på, at trøjen bliver god og at du strikker mange kærlige tanker til dit barnebarn ind i den. Når jeg strikker til mine børnebørn, som jo er lidt langt væk, tænker jeg på dem og ønsker at de kan mærke det, når de får trøjen på. Tosset men sådan er jeg bare.

    1. Kære Marianne.
      Jeg har stor glæde af at min dyne kommer ud næsten hver dag – det er så dejligt at gå i seng med næsen i friskhed!
      Og jeg gir dig ret i, at der er meget stor forskel på hvor i landet man er; jeg må sige, at det ofte er bedre vejr her, end i vejrudsigten!
      Mens jeg strikker til mine børnebørn, gør jeg præcis det samme som dig – strikker kærlighed og håb ind i trøjerne – og jeg er sikker på at det virker – det er ligesom en brynje…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *