Skal – skal ikke – skal…

2017 er ikke lige mit år; jeg kan/tør ikke cykle i øjeblikket. Jeg er snart væltet så mange gange – og har slået mig ad Pommern til, senest forleden aften i øsende regnvejr og buldrende mørke (vi har jo ingen gadelamper). Jeg skulle bare cykle 2 km hjem, og jeg kunne let se vejen, selvom det var mørkt.  Summa summarum, jeg væltede, og slog mig sådan, at jeg ikke kunne komme op at stå igen. Utroligt, så farvestrålende sådan et knæ kan blive 🙂

Mobilen var heldigvis med, så da jeg endelig fik rygsækken af og fik den listet op af lommen, kunne jeg ringe til de venner, som lige havde sagt farvel til mig! Jeg blev fundet, rejst op og kørt hjem i varmen. Efter en god nats søvn, var det meste ok igen.

Men nu er dilemmaet; tør jeg cykle mere? Skal jeg sælge min knapt et år gamle elcykel mens den endnu er næsten ny? Eller skal jeg håbe på at jeg vokser fra den svimmelhed igen? Jeg behøver vel ikke at tilføje, at jeg stadig venter på en tid hos en neuropsykolog….

Det held jeg ikke har med cyklen, har jeg til gengæld i min have – det hele står i fuld flor, og jeg har ikke tal på alle de buketter jeg har plukket. Nogen gange er der 3 eller flere roser i en klase, og så må jeg klippe den største af med meget kort stilk. Til det har jeg små smalle skåle, som kan udstoppes med et par blade, så rosenhovedet med den korte stængel kan blive ‘oven vande’. Se ovenover.

Der er ikke så længe til den første sne, men det her er dog skum!

 

Lykke er…

At stå op om morgenen og se sådan et syn…

Her skinner solen ikke endnu, men vandet er spejlblankt.

Næste morgen skinner solen – jeg kan næsten ikke være i min krop, så vidunderligt er det – vandet, naturen, haven, blomsterne…

-og lathyrus, som jeg plukker og plukker af – jeg er nødt til at besøge naboerne med buketter, så mange har jeg…

Efter en lang, smuk dag går solen ned med guldkant på skyerne – næste morgen regner det.

Sådan bliver man belønnet, når man kommer med blomster.

Æbler og blommer og et nybagt brød, drog jeg hjem med fra min 89 årige nabokone. Jeg elsker at bo her.

 

 

mm

Strikke- og læsevejr.

Jeg kan egentlig godt li vejrets omskiftelighed; når solen skinner, er jeg i haven. Når det regner eller blæser en hel dag, kravler jeg op i sofaen med en god bog –  uden dårlig samvittighed. I øjeblikket er jeg ved at læse en bog af Elena Ferrante, ‘Min geniale veninde’.

Fantastisk bog – under læsningen tænker jeg på hvem jeg kender, som vil have glæde af at læse den. Den er så dejlig, involverer alle følelser – jeg oplever mig selv med tårerne løbende ned ad kinderne – det sker ikke så tit! LÆS DEN!

Det har regnet en del, og derfor er jeg begyndt på en trøje til mig selv. Samtidig er jeg begyndt på en kostomlægning; jeg har haft brug for at trøste spise det sidste halvandet år – med det resultat at jeg er blevet større og større. Nu behøver jeg ikke at trøstespise mere, så nu skal fedtet af igen;0)

Disse græskar, hokaido,  er så smukke, at jeg kunne finde på at dyrke dem kun for udseendets skyld, – men de smager oveni rigtig godt. En bradepande med rødbeder, pastinak, kartofler og hokaido er noget af det smukkeste man kan servere til en steg eller et lammelår.

Jeg er begyndt at etablere en lille planteskole. Min søde nabo vil lave en rosenhave med stauder. Jeg leverer de stauder jeg har mulighed for at få unger af; fx violfrøstjerner, juleroser, violer og digitalis. Det er en stor glæde at kunne gi lidt videre; jeg har fået så mange frø og stiklinger da jeg skulle etablere min have. Tak .

Jeg plukker af mine lathyrus hver dag – ellers stopper blomstringen. Det minder mig om engang jeg skulle på ferie. Jeg sagde til blomsterpasseren at hun endelig skulle plukke løs af lathyrus’erne. Da jeg kom hjem, var de færdige –  den gode passer havde ladet være med at plukke ‘fordi der skulle være mange til mig når jeg kom hjem’ – og allerede da hun sagde det, var jeg klar over hvad jeg ville få at se når vi nåede om i haven. Hun glemmer det aldrig!

 

 

Dejlige solskinsdage…

I lørdags, den 12.8. skulle min søde nabo holde sin 30 års fødselsdag. 40 gæster var inviteret, 2 stk telte  var holdt stand by, hvis det, som den eneste dag i ugen, skulle regne. Vi lavede mad i flere dage, brød, kager, tærter, lagkager, kartoffelsalater, salater;  rødbede-, melon-, peberfrugt- og tomatsalater. Vi bar borde og bænke, stole og sofaer ud, hynder og tæpper og vattæpper en masse. Hvide duge på bordene, helt ned til græsset (det ser så godt ud) – snesevis af små buketter fra vejgrøften og min have – dejligt at have vaser nok!

DAGEN OPRANDT, OG DET STOD NED I STÆNGER – HELE DAGEN! – og det blæste og var koldt. Det ene telt blev sat op, det andet telt faldt sammen i blæsten. Det er fantastisk så mange mennesker der kan være i en lille stue.

Men maden smagte så godt, og alt blev spist, og der var mange gaver og roser til os der havde kæmpet – det blev en dejlig dag!

Én af de mest roste retter var denne kartoffelsalat med avocado. Billedet er ikke godt, men smagen – mmmm!

1 avocado moses sammen med hvidløg, salt, peber og citron efter smag. Pisk i det, og kom ca 1/2 kg kogte kartofler i små stykker i – der skal mere citron og hvidløg i end du tror. (Jeg køber hvidløgs pasta i et glas, og bruger mindst 2 tsk.) Velbekomme!

For nogen tid siden viste jeg  et billede af denne plante, hvor blomsterne endnu var små – nu er de meget større. Den hedder fløjlshortensia. Jeg har lige fundet ud af at den skal stå i surbund – det gør den ikke. Gad vide hvor store blomsterne så bliver!

Den 4. juli plyndrede jeg min  Willestrup rose fordi en veninde skulle have en smuk buket. Nu står den fyldt med knopper igen!

Jeg har vist mange billeder af Gl. Avernæs, slottet lige over for mig, hvor solen fanger tårnet tidligt om morgenen. I fredags blev jeg inviteret derover og spise; fantastisk mad i en  fantastisk restaurant – og i dejligt selskab.

Og gardinerne er på aftagende……

Nye gardiner….

Jeg havde et par dage gået og set ‘syner’.  Det gør jeg stadig – men nu har jeg været en tur omkring OUH og fået konstateret, at det er mit glaslegeme, der er faldet sammen! Det ligner grangiveligt sorte blondegardiner der bevæges af vinden ….

Da jeg gik til lægen, gik det stærkt med at komme af sted; lægen troede det var nethindeløsning, og da jeg kun har et øje med syn på – det andet har jeg mistet på grund af grøn stær –  var det jo også fornuftigt nok.  Øjenlægen var den yndigste lille, i mine øjne meget unge kvinde. Da hun havde konstateret hvad det var jeg fejlede, spurgte jeg hvad det kom af; ‘alder’, sagde hun med et stort smil!

Som en god bekendt skrev på fb;  de legemer, de legemer, der er da heller ikke andet end bøvl med dem!

Men ellers nyder jeg de få timer det er sommer, er blevet færdig med min vintervams, og kan begynde på at strikke en ny, større, bluse til mit ældste barnebarn.

Den lille sommerfuglebusk til 20 kr, har tiltrukket mange forskellige smukke sommerfugle – de flyver fra bedet med kæmpe verbena – frem og  tilbage i eet væk.

Jeg glæder mig til september; så kan jeg plante og flytte om i haven. Hidtil er plantningen foregået efter princippet ‘hvor er der plads’ når jeg fik en plante. Eller det princip, der hedder ‘ billige buske og stauder’. Jeg køber ikke bare fordi det er billigt, men hvis det  er en plante jeg har på min ønskeliste, så køber jeg den, hvis den kun koster en brøkdel af normalprisen. Jeg har fået mange smukke buske til ingen penge. De skal bare have lidt flere år på bagen, og lidt kærlighed. Jeg vil lave om i haven; jeg vil af med nogle af højbedene og anlægge flere bede i stedet for.

En nat ved 2-tiden stod månen helt ned over Gl. Avernæs – smukt syn!

Glæder mig til august…

Sidste år var august og september så dejlige – det vil jeg håbe på gentager sig!

Billedet her er fra i år; taget sidst på eftermiddagen. Man kan se liljerne, blåbær og broncefennikel.

Samme dag og tid – en pragtfuld farve på min sommerfuglebusk.

Jeg vil altid dyrke georginer; jeg kan huske min mormors overvældende frodige have, som næsten kun bestod af georginer.

Liljerne er også fine i vasen – jeg har haft én stående i entreen i en uge – de dufter i hele huset!

Her er den hvide frøstjerne i forgrunden.

 

Sommeren onsdag den 19. juli..

Det er sgu træls at den store bjergetape skulle køres den dag det var sommer ! Heldigvis har jeg hele morgenen og aftenen til at være ude, så jeg overlever. Jeg elsker de tidlige morgentimer når solen står op, og de lune aftener. I øjeblikket er det specielt dejligt at være i haven; den store lilje er sprunget ud, og dufter langt ud over havens grænser.

Billedet er taget uden blits kl 22.15. min pc kan desværre ikke gengive duften. Blomsterne måler 25 cm i diameter.

Det er svært at yde hortensiaen til højre fuld retfærdighed; hver af de 19 blomster er 20 cm, og bliver større mens de springer ud. Jeg må tage et nærbillede næste gang.

Min gule violfrøstjerne er helt vild med dens voksested, den er meget høj – med det resultat at den er bukket sammen på midten trods min omhyggelige opbinding!

Georginerne er heller ikke kede af det – denne er måske mere sjælden end køn, men jeg bliver i godt humør af den!

Denne store er så smuk og lysende, at jeg tænker på meloner når jeg ser på den.  Den ser ud som meloner smager…..

Jeg tror næsten den store mørkegule er min yndlings; det er dejligt at tænke på, at jeg bare kan plukke og plukke til frosten kommer….

Jeg mangler ikke ret meget, men det er umuligt at vise den frem før om et par dage. Jeg tror jeg får meget glæde af den i de knapt så lune aftener!

En ny begyndelse.

Så har jeg fået besked fra neurologerne om hvor kompliceret mit ‘hjernebrud’ er. Noget kan genoptrænes, noget skal jeg lære at leve med, og noget skal medicineres for at forhindre yderligere ‘brud’. Når jeg bruger den metafor for min diagnose, er det fordi et brækket ben kan alle forholde sig til. Så ikke så meget ynk, tak – hellere lidt glæde for livet, lyset og blomsterne….

En nyindkøbt sommerfuglebusk i en mørk, mørk violet – og duften…..

Den rosa sommerfuglebusk står med mange, mange knopper, og de er begge to købt for 100 kr – tilsammen!

Åhh, hvor jeg glæder mig til liljen springer ud – jeg forestiller mig en blikstille aften hvor folk går tur forbi min have, og siger ‘hvad er det dog der dufter så dejligt?’

Violfrøstjerner dufter ikke, men de er vidunderlige på så mange andre måder; de er så lette og graciøse, smukke i mellem buske og stauder og i buketter. Jeg har 3; en gul (2,5 m) denne lyslilla (2 m) og en hvid, som kun er 80 cm. De er heldigvis meget generøse med frøene, der er allerede flere små nye.

Jeg elsker jo georginer, denne er mørk gul med mørke stængler.

Det er svært at fotografere dem, men om ikke andet, får man da et billede af frodighed. Mine lathyrus bagved lover helt fantastisk…

 

Tour de jardin…

Ja, den anden Tour ser jeg hver dag – søndag var slem; det var så dejligt have vejr!

En kær veninde fyldte 60, og hun fik denne buket sammen med smukt garn til en trøje. Så var der heller ikke én rose tilbage at plukke i min have…

Jeg fik også en gave; et lille æbletræ. Annanas Reinette fra 1830. æblet er gult og skulle smage fantastisk…..

Måske skulle jeg investere i en ny parasol; den er så vind og skæv.

Stockholm – en smuk, stærk lille rose med en vidunderlig duft. Den bliver kun 75 cm høj, og blomsterhovederne er 10-12 cm i diameter. Jeg har plantet 3 sammen – det lover godt.

At jeg elsker blomster, kan ingen være i tvivl om; de er alle købt til meget lav pris, pelargonierne til 5 kr stk – så meget glæde for næsten ingen penge!

Drop vejrudsigten!

I går skulle det have været ‘ustadigt vejr’ – her var 25 grader hele dagen, sol og vindstille. I dag skal det være overskyet med regn – jeg har været ude i det dejligste lune vejr siden tidligt i morges, der er ikke kommet en dråbe, og solen skinner ind imellem! Jeg vil ikke læse den mere – hellere blive overrasket.

I det smukke vejr i går aftes, arrangerede jeg lidt udenfor min hoveddør.

Urtehaven med blomster, salaten er snart spist op, og rabarberkager  har jeg bagt i alle mulige udgaver,

Fingerbølblomsterne er høje og tunge – der er konstant mange humlebier i dem fra humlebiboet.

 

Jeg er glad for den seneste ‘form’ering af haven – de runde former er gode til stauder og roser.

De lyse martagonliljer er meget smukke, men meget små.  Jeg håber de vokser sig højere ad åre. Jeg skal ligge på knæ for at kigge op i dem….

Villestruprosen er ubeskriveligt smuk – og der er mange fede knopper…

Cardigan’en skrider frem, men med 489 masker og frem og tilbage-strik, er det noget der tar tid, selvom det er på pind 4! Garnet gør det til en udsøgt fornøjelse.

 

– om blomster, farver, garn, strik og livets glæder i almindelighed