Jeg strikker og strikker og strikker…

på trøjen til mit barnebarn, den ‘grønlændertrøje’ der blev for lille i første omgang. Mens jeg lægger planer, tegner mønstre og faconer, sætter stoffer sammen med skind og pels – til tasker…….

Af den gamle sælskindsanorak er der blevet MÆNGDER af skind; bare af hætten kan der blive en meget stor taske. Det sølvfarvede skind passer perfekt til sælen, og den gamle hvalrostand havde jeg lige liggende…

En japansk ‘knot-bag’ vil jeg lave – flere af. Japanerne er kulturelt ikke så langt fra inuitterne, så jeg vil prøve om jeg kan lave én af sælskind.

For flere år siden købte jeg i  et farvet skind fra en antilope hos Læderriet i Århus. HMMM,  hvad kan jeg lave af det? farverne passer meget fint sammen… Det kan ikke nytte noget, jeg må ikke begynde at sy før trøjen er færdig! Men hvor er det svært at lade være…..

En gammel keramik-budding form er fin med mos og hyacinter ude.

Utålmodighed betaler sig…..

Dagen efter mit ophidsede indlæg, kom de længe ventede varer!

Den lille håndsnittede båndvæv er jeg meget glad for, og bogen kommer jeg til at bruge meget. Der er minutiøs opskrift på ca 20 forskellige tasker, med meget fine instruktioner om fx skindbetrukne håndtag og beslag. Lækkert!

Farverne er meget bedre i virkeligheden, faktisk helt lysende. Jeg håber mit kamera er mere medgørligt når jeg skal tage billeder af de færdige tasker….

Her er det lilla, som jeg ikke kan lide – derfor blev det ikke ret stort! Der er nogen farver der simpelthen får det til at gyse i mig, lilla er én af dem.

Denne farve gir mig gys på en helt anden måde – selvom dagen har været kort, gir det mig en følelse af taknemmelighed at solen går så smukt ned.

Jeg er ved at springe i luften!

Jeg ved det, jeg er ikke verdens mest tålmodige menneske, snarere tværtimod, men nu skriver jeg snart et harmdirrende brev til den svenske butik, hvor jeg har bestilt en bog og en lille væv. Og betalt, for 8 dage siden! Mange danske forretninger har den regel, at de ikke trækker betaling før varen sendes.  Jeg tror ikke der er lov om det, men der ville være fin ræson i det, hvis det var. De svenskere……

Ny trend på vej…

Ny trend på – så skævt kan det blive, når man ikke kan vente med at få skidtet sat på, til der kommer en hjælper. Trenden er over 4 m lang, så det er lidt svært at styre alene – men det betyder ikke så meget; stoffet skal bruges til småting. Hvis man skal væve et vægtæppe fx, er det vigtigt at man ikke skal korrigere hele tiden.

Så skal der vælges garn til islæt – det er sjovt – og det roder.

Det bugter sig i bakke dal, men det skal nok blive godt. Sjovt er det!! Det var min fødselsdag i fredags, og af min dejlige nabo, Trine, fik jeg 2 koncertbilletter til en koncert med Kenn Lendings Bluesband – samme aften. Det var så fedt, jeg har ikke hørt dem siden jeg var i 30’erne . Det var en helt fantastisk oplevelse – jeg havde ondt i hele kroppen dagen efter, fordi jeg ikke kunne sidde stille.  Hvis jeg kunne pifte, havde jeg gjort det, men det kunne Trine, og jeg kunne klappe og råbe – TAK Trine for din smukke gave.

En morgentur og lidt andet..

I dag får I billeder fra min morgentur i forgårs, og lidt væveri om min tur til neuropsykolog i går….

Så blev væveriet pillet af væven – smukt, synes jeg selv. Det skal nu ikke være til en stola eller en juleløber, som en nabo foreslog. Det skal bruges til at sy små ting af. Tasker, etuier, puder, tasker, tasker.

Jeg har bestilt en bog i en svensk væveforretning i Borås, den er skrevet af en kunsthåndværker, som bruger skind o.a. til sine ting – jeg glæder mig meget til at få den. Jeg har en sælskindsanorak liggende, som jeg også vil bruge. Jeg elskede den da jeg fik den, men den er SÅ tung, og det ser ikke lige ud til snestorm foreløbig…….

Læg mærke til de meget mørke skyer; meget specielt fænomen. Resten af himlen  var blå, og havde været det hele dagen.

Neuropsykologen testede mig i 3 timer, så jeg var træt. Hun sagde bla at jeg havde flere små hjerneskader, at jeg havde haft flere små propper, og at det var årsagen til de problemer jeg har fået med hukommelsen. Det  er ikke demens eller Parkinsson – det er jeg glad for.

Billede nr 3 og 5 er taget indefra, og er solnedgang – de øvrige er solopgang. Jeg bliver aldrig træt af at se på dem, hverken -op eller -ned.

Jeg tror ikke jeg har fortalt at jeg er i gang med at tabe mig – stærkt påkrævet – og nu har jeg tabt de første 10 kg, så det må jeg  godt prale lidt af.

En edderkoppefrugt !

Den hedder også et orange morbær, og skulle efter sigende virke mod edderkopper. Jeg bor i et gammelt hus, og her er så mange edderkopper, som jeg aldrig har set før. Godt jeg ikke lider af araknofobi… Jeg har nu købt den fordi den er smuk og så dufter den dejligt.

I går var jeg på gåben langs en mark, hvor bonden i foråret var så sød at så morgenfruer i et bælte på 3-4 m langs vejen. Hele sommeren har vi frit kunnet plukke fruerne – og i går, den 3. november var der stadig til nogle buketter. Tak Morten!

Jeg væver og væver, men jeg skal også lave andet, bla strikke på Noras bluse, så det vokser ikke så hurtigt. Når jeg får tid, kunne jeg godt tænke mig at væve sådan noget….

For enden af min gåtur, fik jeg en hel sæk valnødder med hjem – uhm! Jeg knækkede en portion og rørte en dej sammen inden jeg gik i seng. Den stod og hævede i nat, – så den stod på nybagte valnøddeboller til morgen, til mig og min nabo.

Hvis jeg skal sy denne, skal jeg væve ca 4,5 m – det er dog et stykke…

God weekend til de der læser med.

 

Smukke dage – ude og inde.

Jeg kan ikke klage over min weekend; lørdag var jeg til sølvbryllup hos min lillebror, med alt hvad man kan forestille sig af guf – og mere til! Det var sjovt at se alle de unge i familien med deres yngste på 3 mdr, og de gamle – med min 90 årige far og hans lillesøster på 86 som de ældste. Og min unge moster på 72!

Søndag så jeg tennis og badminton og håndbold! Alt imens solen skinnede ind af vinduerne – som var så beskidte efter stormen, at jeg ikke skal tage billeder den vej før pudsningen er overstået! Jeg plejer at få rigtig dårlig samvittighed hvis jeg sidder inde i så fint solskin – men hvad man ikke kan se, er at det blæste en stiv pelikan!

Jeg har fået vævet et stykke; ca en meter er det blevet til foreløbig. Og planerne står i kø; stola, tasker, puder, løber, stof til en vest. Det er 40 cm bredt.

Mor og barn hedder planten; de fleste kender den som stueplante, men jeg holder mest af den som staude. Den står så smukt lysegrøn hele året rundt. Den er meget let at mangfoldiggøre; man tar bare et blad med en lille stilk på, og lægger det oven i fugtig jord – så slår den rod! Brug evt en hårnål til at holde den fast med.

Nu kan man rigtig se at den nye plæne bliver god; jeg mangler bare at plante noget der kan tage udsigten til mig, når jeg ligger og tar sol i min bikini! Jeg kunne ikke drømme om det –  jeg er ikke god til at ligge i haven, men vil gerne være ugenert når jeg sidder og læser  eller strikker.

Foreløbig har jeg lagt en masse forårsløg – det er altid så spændende at se når de titter op!  Og her er 6 stiklinger af sommerfuglebusk, som jeg har fået af en nabo. Han kom med dem og sagde at de skulle sættes dybt. Spændende – det vidste jeg ikke man kunne.

 

Ingefær – under.

Midt på ugen var jeg så hundesyg af forkølelse eller influenza, at jeg kun kunne vræle, når nogen (heldigvis) ringede for at spørge til mig. Aldrig i mit snart 66 årige liv har jeg haft det så skidt! Torsdag aften kom min lille nabo, herefter kaldet ‘Florence’ ind med en meget stor kop med en dampende væske. ‘Drik, det hele’ var beskeden. Det var stærkt – meget, men jeg fik det ned. Hakket ingefær og noget andet stærkt, skal nok få det opklaret. Da jeg vågnede fredag morgen, var jeg rask! Det var helt utroligt – og jeg er stadigvæk rask….

Her er opskriften:

2 cm ingefær skrælles og skæres i små tern. Overhældes med kogende vand, og der røres en stor skefuld honning i.  Et drys cayennepeber og saften af en lille citron tilsættes.

Ifølge ‘Florence’ opnår man samme effekt ved at spise et helt hvidløg råt…….

Det ER ikke ingefær, men alene farven virker helbredende på mig.

Så er der kommet gang i væveriet. Det er lidt vildt, men bare rolig – det bliver vildere!

Jeg skal lige øve mig, én ting jeg vil gøre næste gang, er at lægge flerfarvet trend – så kan jeg væve tern!

Jeg såede min nye græsplæne ret sent, ca 1. oktober, men det var åbenbart et heldigt tidspunkt, den står så fin og grøn!

Det billede er da vist sløret, jeg må tage et nyt i morgen når det bliver lyst…

 

Frem og tilbage…

Fredag rejste jeg til København for at besøge min familie. De bor ved Sluseholmen. Det var en stor oplevelse at se byen fra den side, og se alle de miljøer der er skudt op; friluftsbade, kolonihaver, husbåde,  roklubber, – der er et leben uden lige i det nu helt rene vand. Jeg så bla et race med 8’ere – flot syn !

Vandbusserne går direkte her fra, forbi Operaen og helt ud til Refshaleøen. Fantastisk oplevelse at ‘køre’ med bus hele vejen; det var weekenden op til efterårsferien, så der var pyntet op i hele København.

Jeg havde glædet mig til at se lamperne i Operaen, men det tætteste jeg kunne komme, var de billeder jeg tog udefra. Der var omkring 50 turister, der meget gerne ville have været ind – men nej, lukket! Jeg tænker at det er dårlig reklame for byen, at man ikke for et beskedent beløb, kan komme ind og se den bygning, som AP Møller gav til det danske folk!

Der lå nogle gamle russiske sejlskibe foran det ligeså gamle Chr. 4.s bryghus. Huset, der er 70 m højt, er bygget ca år 1618, mon ikke skibet er nogenlunde jævnaldrende ? Hvis det ikke er en kopi.

Her er der ikke alderssammenfald! En tremastet skonnert foran ‘den sorte diamant’.

Hjemme igen tog min nabo og jeg på ‘losseren’ med haveaffald, og midt i affaldet lå en kæmpe bunke afklippede hortensiablomster. Jeg samlede dem op, over 100 store hoveder, nu står de ude og inde og pynter. Vi vil også lave kranse af nogen.

 

 

Saori.

Saori er en japansk form for vævning. Gå ind på Pinterest.dk og søg på saori, så skal I bare se løjer! Billedet er fra Pinterest.

Jeg er så heldig, at jeg har en væv, så det var bare i gang med at finde den frem, se efter om alle delene var der endnu; det er over 30 år siden jeg har vævet på den sidst – det var de!

Jeg behøver ikke at fortælle hvor mange timer det tog at samle den, alene…. jeg har samlet den med en mellemgrov kam i 80 cm’s bredde. Jeg har 2 finere kamme til at væve fine ting på, men til saori-stof skal det ikke være for tæt.

Væven samlet, trendrammen samlet  – så skal der sættes trend op. Det er utroligt hvad hjernen kan huske; bevægelsen kom af sig selv efter ganske kort tid. Det kender I med garanti også fra et håndarbejde I ikke har rørt i mange år. Det mest langsommelige arbejde er at sætte trenden på væven; det foregår i 4 stadier, og når det er overstået, så begynder det sjove!

Her er ca én km silketråd ! Trenden skal være stærk, og jeg havde lige 2 fed liggende. Nu kan jeg væve med alt muligt forskelligt garn – jeg vil lave et tørklæde først, for at øve mig. Senere er det min mening at væve stof til at sy busseronner, spencere, måske tasker.

Da jeg kom hjem fra byen forleden dag, havde naboen lige været her.

Jeg hygger mig indendøre – det regner og rusker, men i næste uge skulle det blive smukt igen…..

Æblerov og huetur…

Mit dejlige paradisæbletræ – Brændkjær – skulle have den fordel at æblerne bliver siddende lige til jul, med mindre jeg plukker dem. Det gør jeg ikke; træet er bestilt og plantet for fuglenes skyld. Helsyltede paradisæbler er ellers meget lækkert og ser fantastisk ud på et fad med steg og brunede kartofler….

Et billede af naboens James Grieve æbler, som jeg har fået – der går nok et par år før mit træ bærer!

En enkelt rose fra haven – der dufter himmelsk!

Og en hue!  Jeg skulle prøve at strikke på pind 10 med garnet, men det kunne mine arme ikke tåle. Jeg gjorde den færdig med de farver der var i det tykke garn, og tog huen på til købmanden. Vi har ikke haft varmt vand i 3 dage, og mit hår så ud derefter. Det blev noget af en oplevelse! Den første dame jeg mødte uden for butikken så måbende op og ned af mig, og i vinduesspejlet kunne jeg se, at hun drejede helt rundt om sig selv for at få det hele med. Inde i butikken blev jeg mødt med større smil  en sædvanligt, og det var meget tydeligt, at jeg tiltrak de mere alternative kunder i positiv forstand; de så ud til at mene at det var da lidt modigt at tage sådan en hue på – i de farver – i min alder- og jeg er sikker på,  at hvis jeg trænger til at møde/lære  nye mennesker at kende, så er det bare på med huen – den tiltrak de mennesker jeg synes er sjove at snakke med!

Nu vil jeg gå i gang med at sætte min væv op – det tar tid, og koncentration – og jeg har tiden!

Jeg har sået græs i mit nye ‘haverum’ – men det gir ikke nogen smukke billeder!

– om blomster, farver, garn, strik og livets glæder i almindelighed