Forår indendørs…

Der er smukke dage, og der er grå dage – både udenfor og indenfor – og indeni. Jeg sætter grene i vaser, forår VIL jeg have.

Et bundt magnoliagrene blev delt med min søde nabo – det var dyrt, men stort nok til 2 vaser! Her ses lidt af ‘Holey chevrons’, et Stephen West – sjal, som jeg har lavet lidt om på. Jeg elsker hans designs, men det er som om hans frie metode inspirerer mig til at gå lidt videre. … jeg er snart færdig, men lover at sætte billeder i, når det er blogget.

Pæregrenene har stået i 3 uger nu, men de kom fra bidende frost til stuevarme, og selvom jeg kun har 18 grader, er forskellen stor.

Jeg har vist dem frem før;’ penguono’ med mine egne ændringer og det tykke bløde sjal i vævestrik. I baggrunden afsløres det, at jeg stadig ikke har fået monteret ‘marled magic’ – når jeg viser dem igen, er det fordi jeg overvejer at sælge dem – og jakken er liige det mindste….

Jeg skal nok måle og så videre hvis der er nogen alvorligt interesserede. Jakken skal også vaskes og spændes lidt ud.

Og så lige et billede af min udsigt ud af vinduet kl halvotte til morgen!

 

Farver heler…

Jeg er begyndt at gå hos en meget dygtig psykolog. Lægehuset bruger hende som krisepsykolog – jeg var heldig at kunne komme ind under den kategori ;o)  Hun siger at jeg har en alvorlig depression.

Jeg skal lige fortælle at min mail boks virker igen.

Flere har sagt og skrevet til mig, at jeg ikke kan have en depression, når jeg er så kreativ, og bruger så mange farver. Hun siger at det er fordi de ikke ved hvad de taler om.  Et menneskes kerne er det sidste der lukker ned.  Min kerne er åbenbart farver og kreativitet.  Jeg kan ikke huske, jeg kan ikke lave mad, jeg kan ikke finde rundt i Odense mere – så jeg klamrer mig til min kerne – farverne. I grunden ret trøstende at få at vide.

Sjalet i vævestrik er blevet så smukt, blødt, tykt og lækkert!

Det smukke hørstof, jeg købte sidst, har fået selskab af et par små stofprøver som passer til, og som skal bruges til at sy lapper på i forskellige patchwork teknikker. Jeg syede for mange år siden et tæppe i en japansk teknik – det er meget smukt. Jeg er fascineret af japansk kultur, tøjstil og håndarbejde. Jeg håber jeg formår at skabe noget der lever op til det…

Når solen falder ind på bordet, kan jeg ikke andet end at blive inspireret…

Isen har dækket mit ‘hav’ i den sidste tid, men nu er det smeltet igen. Tilbage er minderne om de sjove aftryk  – her afsløres et vandet har været højere da det frøs…

Jeg kunne tage mange billeder af isen – det er så sjældent vi har det. Men godt for blishøns og troldænder; de kan ikke blive af frygt for at fryse fast i isen. Jeg håber bare de kommer tilbage igen.

Og så sner det igen….

I disse influenzatider…

 

Blå franske anemoner har altid været mine yndlingsblomster ( nogen vil nok påstå at jeg har mange yndlings) – jeg vil gerne sende en buket til de uheldige der har influenza – det har jeg heldigvis ikke! Jeg havde det for 2 år siden, og ved at det ikke er nogen spøg!

Min mor samlede på gamle dukker i mange år,  jeg har fået denne dukke og de 2 hoveder. Min svigerinde vil sælge resten (der er mange) på sin fb-side ‘Denices lopper og lus’.

Jeg er ved at læse Øzlem Cekic’ bog – (kan ikke finde ud af at skrive det 1. bogstav rigtigt på min pc) – jeg er stærk tilhænger af hendes ‘dialogkaffe’ og Jeg beundrer hendes evne til  at holde fokus og tilgive/forstå de mennesker der skriver de forfærdelige sms’er til hende. Dejlig bog.

Jeg har i dag fået tilsendt 8 m hør i lavendel og gråt, og har taget billeder af det, men mit kamera vil ikke gengive farverne… Det kniber også med farverne i sjalet, men i virkeligheden kan jeg se, at det passer meget fint til hørstofferne.

Pingvinens frakke færdig…

Det har varet længe, med andre håndarbejder ind imellem, men nu mangler den bare vask og facontørring. Nyt ord, men den skal ikke blokkes, som alle engelske/amerikanske strikketøjer skal – den skal tørre liggende, mens jeg hiver lidt her og retter lidt her….

Alt garn er natur; den vinrøde, som er bundfarven, er fra  Mettes økologiske håndtamme får, der er blandet med merino og farvet af Mette. # Det orange er madelinetosh, , det grå ligeså, og det gælder for hele trøjen, at den er strikket i ‘halvandet’ garn. Dvs én fingering og én lace-tråd. Det har givet at pind 4 passer, og det er absolut den største pind jeg kan tåle at strikke på. Alligevel blev det for hårdt, og jeg måtte på ‘rekreation’ på en tynd pind. Her fik jeg strikket en sød hue og begyndt på et forårssjal i vævestrik.

Grundideen er penguono, men bortset fra rygstykket, er det mere fri fantasi derefter.

Sjalskraven er strikket stor, så den kan stå eller bøjes om, efter humør. Der er også en lomme – (jeg kan ikke strikke en jakke uden lommer.)

# Mette sælger af sit garn. Hun har lige fået spundet et fantastisk lækkert garn i 1/3 angora og 2/3 merino. Hun har gemt angoraen fra sine kaniner i flere år, og nu fået spundet garnet på Hjelholt spinderi her på Sydfyn. Skriv til mig hvis I er interesserede.

Jeg elsker at strikke vævestrik, der er en speciel rytme i strikningen. Farverne er noget stærkere i virkeligheden.

Is inderst i bugten, ca 400 m fra mit hus.

Lidt nyt må man ha..

Jeg er næsten færdig med ‘penguono’, selvom det skulle have været ‘marled magic’ der skulle have været færdig først…

I kender med garanti det, at et nyt strikketøj er for interessant til at lægge igen. Og da jeg endelig fik det gule ‘kantgarn’ til den melerede, kunne jeg jo ligeså godt gøre den færdig, jeg var ved ;o)

Og nu er der så sket det, at jeg har fået ondt i skuldrene af at strikke på ‘penguono’; den er tung. Jeg strikker med dobbelt garn, og efterhånden kan jeg mærke det. Fint – så strikker jeg en lille hue, ‘kuppelhuen’ af Ruth Sørensen,  på tynde pinde – det var noget der aflastede skuldrene!

Apropos ‘lidt nyt må man ha’ – selvom jeg har meget garn – virkeligt meget garn – mangler jeg ind imellem nogle farver til at binde ‘det gamle’ sammen. Lige sådan var det, da jeg købte 3 bundter håndfarvet merino hos Garnudsalg.dk.

De to længst til venstre er nye, og den orange til huen, mens de to til højre er fra lageret. De skal bruges til et sjal jeg har i hovedet – når jeg er færdig med både ‘marled magic’, ‘penguono’ og kuppelhuen.

Vi har haft en del blæsevejr i januar – det gir så fine bølger!

Rigtig god weekend til alle – i kulden!

 

Min ‘Penguono’ – halvt færdig…

Jeg synes at januar måned har været tung, mørk og trist. Jeg føler mig tung, mørk og trist – derfor strikker jeg med garnrester et farvestrålende maleri – en trøje, som  skal lette, varme og opmuntre mig. Det er opmuntrende – så sammen med håndboldherrerne og trøjen kommer jeg nok frem til februar… hvor der kommer vinter OL…..

Mine blå hyacinter står der endnu, fra 22. november.

Der skal strikkes ‘skød’ på, så trøjen kan varme om rumpen, og en lomme et sted…

Der skal strikkes ærmer i, og sjalskrave på.

Jeg bruger at tage billeder ud gennem vinduet, for at tjekke hvor meget jeg trænger til at pudse dem – det går nok en uges tid endnu.

Jeg håber I har noget dejligt håndarbejde til opmuntring , eller en god bog, eller bager dejlige kager, eller bare hygger jer!

 

 

Næsten færdig!

Min fantastiske Stephen West – trøje er færdig – jeg mangler kun kanterne, men må vente på den gule ‘candlewick’ hos cashmerecompany.dk. Lisa sender den expres. Candlewick er den let sennepsgule, som er strikket i bla det venstre forstykke.  Og så mangler jeg det nederste stykke på ryggen – det er bøvlet….

og i højre forstykke. Det er jo ‘marled (meleret) magic’

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget – så nu kan jeg med god samvittighed gå i gang med et nyt projekt.  ( ja, ja – jeg ved godt at jeg har ufoer liggende, men de skal nok blive færdige !

Det bliver også en Stephen West model, eller rettere, som han så poetisk skriver: ‘Jeg forestiller mig en pingvin, der skal til fest, som syr eller strikker sig en kimono i alle de farver hun ikke har til hverdag’ – deraf navnet Penguono.

Jeg er ved at tage garn fra til penguono… jeg elsker Stephens måde at starte en ‘opskrift’ på;  ‘tag alle dine rester og alt det garn du egentlig havde kasseret frem, og sorter det i farver… -tykkelserne ordner vi senere ved at strikke med 1, 2 eller 3 garner sammen.’

 

Sol – sol – sol..

Dagene kan ikke være smukkere end i øjeblikket; knald blå himmel og en sol der stråler fra en aldeles skyfri himmel – smukt, men koldt!

Mens jeg sidder og skriver dette indlæg, kan jeg se at det bliver endnu smukkere i dag – der er rimfrost! Ud og tage billeder….

Så bliver det vist ikke smukkere…..

Leif, som ejer den røde kutter, bor sammen med sin mor Evelyn, og jeg var lige forbi til en kaffetår da billedet var taget. Hyggeligt. Evelyn er 89 år, og kender alle i Brunshuse. Hun kan fortælle historier, uden at sladre. Hun har fået alle sine 7 børn i det lille fiskerhus.

Hyacinterne har stået ude i al slags vejr siden 22. november – fantastisk!

Kurven med æbler, der er sat ud som ‘tag-selv-bord’ til dyrene, har meget kultiverede besøgende! Hver morgen er der kun spist af eet æble. Jeg smider resten ud på græsset, og næste morgen er der spist af et nyt! Jeg ved ikke hvem den kultiverede er, måske en solsort ?

 

 

 

 

 

GODT NYT ÅR 2018.

Jeg har med vilje delt ordet i to – så er der håb om, at ønsket gælder hele året – ikke bare passagen af datoerne  311217/010118.

Som jeg skrev i sidste indlæg, har jeg besluttet mig for, at dette nye år bliver bedre end det gamle.  Det er startet godt; gennem både jul og nytår har jeg haft selskab af Thai – min dejlige dele-hund. Af frygt for at han skulle opleve skræk og rædsel når skyderriet buldrede løs, ( én af grundene til at fyrværkeri efter min mening burde forbydes) havde jeg trukket gardinerne for og skruet højt op for tv. Der var heldigvis en pragtfuld udgave af Leo Tolstojs “Anna Karénina”, på DR K, med lige så fantastisk musik, så det var en sand fornøjelse. Midt under en højlydt raket-regn, opdagede jeg, at han SOV!

Jeg strikker stadig på min Stephen West-bluse i rester – det skrider frem, langsomt og sikkert.  Det tar tid at få så mange rester i alverdens farver til at give en nogenlunde ensartethed. Jeg øver mit øje ved at gå på afstand og knibe øjnene sammen; er der et område, en ‘lap’ der stritter ud, er enten den, eller omgivelserne i en forkert farve…. jeg har trævlet op et par gange…..

Der er altid udgifter forbundet med årsskiftet – jeg var nødt til at have en ny kalender.  Det er en fornøjelse at vælge mellem de mange smukke udgaver, men min økonomi plejer at sætte grænsen for hvor smuk min kalender kan blive! Ikke i år; den første jeg faldt over – og for – var Paulo Coelho’s smukke bog med illustrationer af den colombiansk-fødte tegner Catalina Estrada. Se den, og du vil være lykkelig for at give 128 kr!  Citatet er fra august.

“Jeg ser på alt og alle, som var det allerførste gang – særligt de små ting, som jeg er blevet så vant til, at jeg har glemt den magi,  de udstråler.”

 

 

mm

 

mm

Glædelig jul!

Jeg ønsker alle de læsere, der har fulgt mig gennem tykt og tyndt, op- og nedture og mere eller mindre fornyende indlæg, en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Jeg har vedtaget, at 2018 bliver bedre end 2017 har været for mig – det kan kun gå fremad!

Thai elsker at ligge på kakkelgulvet i entreen – det er så dejligt køligt. Men i nat har han ligget helt ind til mig, dog ikke i sengen.

Mit juletræ er så fint; så lille og fint i formen, jeg kan ikke nænne at hænge pynt på!

Selvom det er jul, ligger der igen garn på bordet, denne gang til en kreation, som nok vil dele vandene!

Det er ‘marled magic’ af Stephen West – Jeg faldt med et brag for den da jeg så billedet på Ravelry.  Efter at have fundet en masse rester frem, downloadede jeg opskriften, og fandt ud af, at der for hver eneste del af trøjen, er en video på youtube. Hvor SW forklarer og viser, kærligt og behageligt, hvordan man gør! Hold nu op! Hvor jeg før har været noget skeptisk mht denne sjove fyr, må jeg erklære mig for FAN!

Jeg drejer farveholdningen en anelse, væk fra det klare blå og det sorte. Man må jo også bruge det man har, siger SW, og opfordrer til at slå gækken løs… farverne er lidt mørkere i virkeligheden.

Jeg må stadig ind imellem slå de engelske forkortelser op, men ellers er opskriften  let nok. Jeg får afprøvet masker og mønstre jeg aldrig har udsat mine pinde for! Det kan på det varmeste anbefales. Husk, I behøver jo ikke at strikke i SWs farver, hvis det ikke lige er yndlings – prøv at se en video med ham – jeg var solgt!

– om blomster, farver, garn, strik og livets glæder i almindelighed