oprydning…

Mit værksted er ikke altid præsentabelt; min mand spørger nogen gange, om jeg dog ikke skal have ryddet lidt op – om jeg dog kan finde mig selv i det rod…

Jeg kan ikke arbejde med farver og garn, hvis jeg ikke kan have borde og andre dertil indrettede møbler dækket med prøver, garnnøgler, papir, farver, bøger, pinde og alt til faget hørende.

I dag har jeg ryddet op, og hvor er det dejligt med tomme flader – og hold  op hvor bliver det dejligt at fylde dem op igen, når inspirationen  kommer over mig. Det varer nok et par timer….. men prøv lige at se bamserne – på ‘før’ billedet kan de slange sig som det passer dem – og se dem så nu; ‘efter’ billedet viser tydeligt at i sådan et miljø, da må man søreme sidde pænt…….

2014-02-09 11.22.18 2014-02-22 14.01.00

 – og I tror mig sikkert ikke, men jeg opdagede det ikke før jeg tilføjede billederne til biblioteket.

4 tanker om "oprydning…"

  1. Nuuhhrr hvor sidder de artigt …….venter bare på du vender ryggen til eller mørket falder på, for så skal der rodes på bordet! For så kan de nemlig indtage deres naturlige position – en tilbagelænet magelighed- velfortjent når man er så lækker en bamse -:)

  2. Så fru Sørensen – troede at jeg havde fået sendt til dig – og så er der slet ingen ting – en gang ting – bamserne minder mig om H. C. Andersen – hvor alt har sit eget liv – så det har bamserne garanteret også – tænker på blomsterne der gik til dans om natten og derfor hang med hovederne – næste morgen. Måske skal dine bamser også more sig i nat – sjovt nok er du blevet til Fru Hein i mit hoved – jeg skal lige ind og se om Fru Hein har sat noget ind. Rigtig god søndag til jer.

    1. ha ha, Kirsten – måtte lige læse din kommentar et par gange – jeg må tage et billede af dem i morgen tidlig og sammenligne , for at se om de har rørt sig!
      Folk tror da heldigvis ikke vi er rigtig kloge… kh Bente

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *