nye farver, i have og strik..

Jeg var i Bilka i går; jeg HADER at gå i Bilka – ikke fordi det er Bilka, men fordi det for mig er ‘forbrugstemplet’ over dem alle. Jeg havde seddel med. Hvis jeg ikke har det, bliver jeg overfaldet af den store ‘behovs-implantør’ – jeg glemmer det jeg skulle have haft, og når jeg når kassen, er min vogn fyldt op med ting jeg ikke har brug for og tilbud jeg ikke kunne modstå. Indrømmet, jeg havde ikke skrevet frø på sedlen, men det var fordi jeg ikke havde tænkt på at der ville være frø!

2015-02-25 09.23.04

Sungold er den dejligste solsikke, helt fyldt og den varmeste gule – fantastisk i en brun lerkrukke. Og bananløg; jeg køber altid en lille portion hos grønthandleren om sommeren – de er så lette at skære i skiver. Nu er de her i sætteløg, og skal selvfølgelig prøves.

2015-02-25 09.23.11

De to fine frøpakker er fra Isabellas – smukke farver og sommerblomster der står længe i haven. Georginerne har en farvesammensætning jeg ikke kunne modstå; jeg har nogle der passer perfekt til. 2015-02-25 09.24.11

Og strikketøjet; en havecardigan i blomsterfarver; mon ikke den kan blive smuk? Den strikkes i rester – jeg har en del !

 

6 tanker om "nye farver, i have og strik.."

  1. Åh, kender det godt – er i Bilka ca en gang årligt. Når nu du skulle fristes over evne, er det da lækre ting, der er sprunget ned i din vogn:)

  2. Skønne blomster!
    Erik kom også hjem fra Bilka med Bananløg… Og salatløg….
    Jeg skal ikke sætte noget… jeg skal hive en masse op… Hvis den have nogen sinde skal blive civiliseret!
    Spændende strik… kan du strikke lidt igen…?
    Og mon ikke du har rester nok til projektet?

    1. Isabella Smidt forstår også at tage smukke billeder!
      Så kan vi jo sammenligne ‘bananerne’ til sommer.
      Jeg kan strikke lidt, men det går voldsomt ud over kreativiteten når jeg har ondt – hjernens frirum er besat af smerter!
      Ynk og jammer; det bliver da snart bedre……

  3. Hvor er Georginerne dog smukke Bente! De vil passe godt til din fine have… Måske kunne man være så heldig at få en dejlig buket, når tid er… ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *