Juletræet med sin pynt

får altid lov at stå til efter nytår, jeg nyder det smukke træ – også når solen skinner som i dag. Vi skal have gæster i morgen, hvis vi ikke får for meget sne på Fyn.

2014-12-25 23.52.57

Jeg har fået dejlige gaver; en ny telefon, som gerne skulle tage bedre billeder end den gamle, dejlige bøger, smukke Marimekko-tekstiler og fine små fade af træ. Foruden den fine bordskåner Anna har lavet.

2014-12-28 11.43.57

 2014-12-28 11.44.17

 Til morgen var der 8 graders frost uden for – og en smuk solopgang.

 2014-12-28 09.10.39

6 tanker om "Juletræet med sin pynt"

  1. Jeg nyder også mit juletræ til efter nytår; 1. nytårsdag pakkes der sammen til tonerne fra nytårskoncerten.
    Hvor er det smukt pyntet, dit træ. Flotte hjerteklip og smukke kugler… og selvfølgelig dannebrogsguirlande…
    Marimekkostofferne er herlige… Men sådan en bordskåner er en daglig fornøjelse!
    Spændende hvor og hvormeget sne der falder… jeg akn godt undvære, men regn på de kolde veje er altså heller ikke godt.. Stierne var pæne, men kommer der slud/regn bliver det p….glat!

    1. Tak skal du have for ros af pyntningen – det har Anna stået for, sammen med min mand. Jeg pynter det aldrig, det bliver alt for ‘pænt’, så det overlader jeg gerne til de to.
      Mine forældre skal komme, og en bror og svigerinde. Min mor vil være skrækslagen hvis der er sne. Det er også langt at køre, fra Nyborg – og de skal jo hjem igen i morgen aften….jeg håber det går. Jeg har også meget respekt for glatte veje og stier, der sker så mange ulykker.

  2. Også her hænger julepynt til efter nytår – hos mine forældre står juletræet altid til 6. januar = hellig tre konger. Det er gammel tradition – og vist noget min mor har med fra Sverige. Jeg kan slet ikke følge med i, at nogle tager julepynt ned allerede i juledagene – der er først der, vi har tid til at nyde det.
    Fortsat god jul til dig og dine :o)

    1. December er jo nærmest én lang forberedelse til julen, og derfor vil vi også have lov til at nyde træ og øvrig pynt i juledagene. Jeg håber også du hygger dig! – og godt nytår!

  3. Jeg er gået den helt modsatte vej i år, har allerede pakket julepynten ned. Jeg plejer ellers ALTID at vente til efter nytår, bare ikke denne gang.
    Vi skal være 10 her nytårsaften (+ en ekstra hund, der ikke er kattetilvant – det blywwer sjaw), så det er meget godt at få lidt fri gulvplads.

    1. Jeg ville også være nødt til, i hvert fald at flytte juletræet, hvis vi skulle være 10 nytårsaften. Men du har jo også flyttet det træ hvor katten kunne søge tilflugt…..jeg kunne ellers lige se det for mig! Vi kan ikke tage hjemmefra nytårsaften, vores heste er panisk angste for fyrværkeriet, og de ser hverken hegn eller andre forhindringer hvis de bliver rigtig bange. Men hvis vi står derude når det er værst, er de rolige, selvom de ryster over hele kroppen. Der er mange dyr, der er meget bange nytårsaften. Stod det til mig, kunne hver dansker købe én raket!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *