Julehumør trods alt…

Der er så ufatteligt mange mennesker der lever på flugt, syge, efter at have mistet alt det vi regner for at høre med til et godt liv.  Jeg sidder her i min varme stue, med den smukkeste udsigt man kan tænke sig, og med alt det garn, stof, papir og farver der skal til for at udfolde sig kreativt.  Jeg føler mig så privilegeret, så tryg, så heldig.

Og jeg forstår ikke det fremmedhad, der er vokset op i vores lille beskyttede samfund. Jeg krymper mig og kan næsten ikke åbne  face book, hvor det svømmer over med hadske, racistiske og, først og fremmest, fordomsfyldte udgydelser. Vi danskere har altid brystet os af at være et oplyst folk – hvornår og hvordan er vi blevet så små, så uoplyste, så tå krummende pinligt smålige? Jeg kan blive åh, så flov og rasende. ” Jamen, du må da kunne forstå at de er bange for at miste deres gode liv”  Nej, jeg vil ikke, det er ikke reelt!

    blishøns

Nåh, vi må videre. Jeg er færdig med trøjen til mit store barnebarn – håber den passer denne gang. Bagved står nogle ting, jeg holder meget af, fx den fine snemand som mit mellemste barnebarn lavede da han var 6 år. Den kommer frem som det første hvert år! Julekrybben er jeg også meget glad for, den er fra Rudolf Steiner Skolen hvor de går.

I går, da det var ligeså smukt vejr som i dag, gik jeg en tur, og ærgrede mig igen over at jeg ikke har et rigtig godt kamera – jeg kunne ikke fotografere de svaner der lettede ovre ved Gl. Avernæs.

Denne pude ville jeg gerne sy – engang…

Efter scanninger, neurologiske undersøgelser og diverse tests, plus min egen oplevelse og min læges konklusioner, tyder alt på at jeg har fået en demens sygdom.

Jeg bliver ind imellem rædselsslagen, panisk og ked af det, især når omgivelserne reagerer med at fortælle alle de rædselshistorier de kender, om folk der bliver aggressive, ondskabsfulde  eller isolerer sig – er det dumhed eller ? det kan jeg ikke helt gennemskue. Empati har måske lige så svære vilkår som rummelighed og medmenneskelighed?

 

 

 

9 tanker om “Julehumør trods alt…”

  1. Kære Bente
    Det var noget af en diagnose, du har fået, og noget af en mundfuld.
    Jeg vil ønske for dig at din sygdom kommer til at udvikle sig meget, meget langsomt og ender ud i, at du om mange, mange år bliver en hyggelig, gammel lidt glemsom dame, som stadig nyder livet ved vandet, nusser rundt i din have og laver håndarbejde. Måske med lidt hjælp til det praktiske og grove.
    De bedste hilsner
    Helle

    1. Hej Helle.
      tak for din besked; sådan håber jeg også at det vil gå – og som min søn sagde – ‘du må bare blive ved med at leve som du gør, så længe som muligt!’
      Det vil jeg så gøre, men I må love mig, at hvis jeg begynder at vrøvle her på bloggen, så siger I til!

  2. Kære Bente, jeg håber også, at sygdommen udvikler sig langsomt og tror på at jo mere vi bruger hovedet til strik, sy, krydsord og hvad ved jeg, jo bedre. Din søn har ret, du må prøve at leve som du plejer, selv om det ind i mellem må være svært.
    Jeg er vild med den pude, må vist give mig selv et broderi i julegave, jeg skal opereres for grå stær til foråret, så måske vil må kunne se et før og efter på broderiet, men så må det være sådan.
    Håber du fortsat har lyst og energi til at vise dit smukke håndarbejder og dejlige naturbilleder.
    Fortsat god december, med hvad den må bringe af hygge mm
    De bedste tanker – Marianne

    1. Tak, kære Marianne, for alle dine gode ønsker. Grå stær, det er noget jeg kender til; du skal ikke være det mindste nervøs! Jeg er opereret på begge øjne, og har fået fjernet efter-stær med lazer. Det gør ikke ondt, og du kommer til at se som en vårhare bagefter!
      Jeg har lige været hos optiker; troede ikke der kunne gøres noget – men 30% bedre kunne nye glas give mig! Så nu har jeg noget at glæde mig til.
      Du finder puden på Pinterest.

      1. Tusind tak for din positive melding om operationen for grå stær. Og kan jeg i det mindste få et syn som en vårhare, er det jo ikke så ringe endda.

  3. Kære Bente – du er en fighter – og det vil du altid blive ved med at være – du vil altid få det bedste ud af – hvor du står – !
    Og med hensyn til face book kan du vælge – hvad du vil læse – jeg får kun det jeg ønsker – og har kun de venner osv. jeg ønsker – så siden er positiv at læse – når jeg er på og når mine venner – og familie og gamle arbejdskollega.
    Det er mørkt mørkt på heden lige nu – klokken er otte morgen – det blæser og regner – men en god regnfrakke og støvler – venter en god gå tur forude – det samme gør det med livet – jeg vil – jeg vil – jeg vil så længe jeg er her. Sender det største knus der findes og mange kærlige hilsener.
    PS. Puden er skøn.

    1. Kære Kirsten.
      Tak for dine ord, tak for knus og for dine altid opmuntrende indlæg.
      Med hensyn til fb; sådan fungerer det ikke for mig – jeg vil ikke sortere i hvordan verden ser ud – så kan jeg jo ikke stole på de informationer jeg får. Jeg foretrækker at se virkeligheden i øjnene, og reagere på den, positivt og negativt. Det kan godt være at mine cirkler bliver mindre og mindre i løbet af min sygdom, men så længe jeg kan fatte og forstå, ønsker jeg at se det hele, råt for usødet!
      Også selvom det nogen gange gør ondt, når folk i lutter uovervejet venlighed, fortæller rædselshistorier om deres nærmestes demens-historier!
      Jaa, men der findes mange flere puder fra den designer – det bliver svært at vælge.

  4. Sødeste Bente
    Hvor synes jeg du rammes hårdt disse år. Alle de bedste tanker til dig (og dit helbred).
    Vi bor i udkanten af Gellerup, en af Danmarks gettoer. Og hvor er der dog mange, der står uforstående overfor det, vi møder og vores ønske om at bo netop her. For os er det en kæmpe gave at møde SÅ meget forskellighed også selv om det selvfølgelig ikke altid er uproblematisk. Men hvornår er det det?? De værst skoleår i min papsøns liv var, da han gik på privatskole med andre “velhaver”-børn!!
    Vores jul skal for første gang holdes hjemme i år. Og vi får lidt ekstra gæster: datterens veninde (6. kl) og sønnikes kammerat (8. kl). Begge gæster er muslimer og vil bare rigtig gerne opleve en “rigtig dansk juleaften”. For mig er det helt i julens ånd og jeg glæder mig helt anderledes til selve juleaften 🙂
    De varmeste tanker fra Henriette

    1. Tusind tak, Henriette – ja, jeg synes også det er liige i overkanten.
      Jeg er så glad for dine tanker om forskelligheden; det er jo lige præcis det, det handler om! Alle de smukke mennesker, og alt det vi kan lære af hinanden. Mens jeg gik på seminariet i Odense, fik vi en kvinde i klassen, som jeg blev mentor for. Hun var fra Iran, og det udviklede sig til et venskab, med hende og hendes familie. i 2 år holdt vi juleaften sammen, og det var så givende for os alle. Hun havde 2 teenagere, jeg havde 2 teenagere – det var så sjovt! Ingen af os havde nogen penge, men allerede på det tidspunkt var jeg udlært i at handle i genbrugsbutikker – og hun lærte det hurtigt!
      Jeg ønsker jer alle en rigtig varm og dejlig juleaften.
      Bente

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *