Julegavestrik…..

Det er svært at finde på en hel masse at skrive om, når al min tid går med at strikke julegaver :0)

20161126_155336

Næsten al min tid – og julegaver skal jo være hemmelige, så der kommer ikke billeder i endnu.

Torsdag til søndag skal jeg passe 2 gravhunde; en mini og en small – begge røde og korthårede. Jeg er meget spændt på hvordan det går – de er vant til at sove i arm med min svigerinde hver nat……

Der kommer billeder !

20161125_141542

20161125_142607

Broerne er taget op for vinteren, så nu må vi vade ud for at bade. Det har jeg nu gjort hele tiden, jeg kan godt li at vænne mig til temperaturen. Det er ikke koketteri; der er ikke 2 dage  i træk med ens temperatur. Er det frostvejr, føles vandet ikke så koldt, er det lunt i vejret, føles vandet iskoldt. Logik for vinterbadere……

Vi har de mest vidunderlige røde solnedgange i øjeblikket, hele horisonten rundt!

20161124_154910

20161128_170004

6 tanker om "Julegavestrik….."

  1. Med de smukke billeder du viser, venter jeg gerne på dit julegavestrik. Hvor er du flittig, at du får strikket julegaver, jeg synes ikke overskuddet er her, men jeg får strikket baby tøj til vort lille marts barnebarn.
    Håber du har det godt, nyder den smukke natur og din flotte nye cykel og det der vinterbaderi, det er bare for sejt, jeg gjorde det ikke.

    1. Tillykke med at du skal have et barnebarn; er det det første?
      Jeg nyder det smukke vejr, det kolde vand og først og fremmest de fantastiske solnedgange – jeg har aldrig set noget lignende!

      1. Det er det tredie barnebarn, vi har en pige der bliver 14 i dec. Det er hendes far, der har fået en ny kæreste, og nu starter igen. Vores anden søn har en dreng på 16 mdr. Vi glædes over dem alle og jeg nyder at strikke til dem.

        1. Jamen sådan ser verden jo ud i dag, og selvfølgelig glæder I jer over de nye små.
          Det er så dejligt at strikke til så små børn – det tar ikke så lang tid!
          Derimod synes jeg det kan være lidt svært med de 14-årige; jeg har selv et barnebarn der er 14 – hvis jeg skal strikke beklædning til hende, tror jeg det skal være i tæt samarbejde – i hvert fald i disse år…

  2. Så må vi jo vente i spænding på dine julegaver – det er der nok også andre, der gør!
    Gys og gru med den vinterbadning – lige nu føles vandet så ikke så koldt?
    Ha en rigtig dejlig december!
    Hanne

    1. Det er sjovt, jeg ser frem til det hver morgen (badningen altså) og hvis det er frostvejr, er det særlig sjovt – jeg glæder mig til der kommer is på vandet….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *