Jeg strikker og strikker og strikker…

på trøjen til mit barnebarn, den ‘grønlændertrøje’ der blev for lille i første omgang. Mens jeg lægger planer, tegner mønstre og faconer, sætter stoffer sammen med skind og pels – til tasker…….

Af den gamle sælskindsanorak er der blevet MÆNGDER af skind; bare af hætten kan der blive en meget stor taske. Det sølvfarvede skind passer perfekt til sælen, og den gamle hvalrostand havde jeg lige liggende…

En japansk ‘knot-bag’ vil jeg lave – flere af. Japanerne er kulturelt ikke så langt fra inuitterne, så jeg vil prøve om jeg kan lave én af sælskind.

For flere år siden købte jeg i  et farvet skind fra en antilope hos Læderriet i Århus. HMMM,  hvad kan jeg lave af det? farverne passer meget fint sammen… Det kan ikke nytte noget, jeg må ikke begynde at sy før trøjen er færdig! Men hvor er det svært at lade være…..

En gammel keramik-budding form er fin med mos og hyacinter ude.

8 tanker om “Jeg strikker og strikker og strikker…”

  1. Flot som altid – stor cadeau til dig -! Siger altid – til Anja – at du har gjort og gør det så flot – ! Bare se haven – se din bolig.
    Knus fra heden.
    Er ved at bage kanelsnegle i bradepande – for første gang.

    1. Hej Kirsten.
      Du reddede da lige mit humør! man kan godt føle sig liidt ensom, når man sender det ene indlæg ud i æteren efter det andet – og der er ingen der svarer gennem mange uger. Jeg skriver selv kun til andre bloggere hvis jeg ikke kan lade være, så jeg må gøre mig mere umage. Man er godt selv klar over det, hvis der trædes vande!
      Kanelsnegle i bradepande – uhm, det lyder lækkert, fedtet og sødt!!
      Jeg har lige lavet dej til brunkager, de skal bages i morgen.
      go weekend – Bente

  2. Hilsen fra Grønland.
    Det ser spændende ud alle de kreative ting, du producerer. Jeg og min svigerdatter er lykkelige over at have hver sin flotte halsedisse fra dig i den kolde tid. Vi er jo inuit ( inuk i ental inuit i flertal) som du rigtig skriver, jeg elsker også japansk æstestik og brugsting, så i tidernes morgen har vi nok haft noget til fælles med japanerne.
    God første søndag i advent ønskes du fra Grønland.
    Kaalat

    1. Tak for din søde hilsen. Jeg ved absolut ikke noget ud over almen viden om jeres slægtskab med japanere – jeg blev helt forskrækket – jeg skal ikke kloge mig ;o)
      Jeg kan bare se de ligheder der er i jeres kulturer; enkeltheden først og fremmest, naturmaterialer og -former. Netop, som du skriver i brugsting, keramik og træskæreri. Væver grønlændere? Kender du nogen ?

  3. Kære Bente
    Du skal bare lige vide til hvor stor glæde din blog er. Jeg nyder hvert eneste billede afdin smukke have, dine dejlige omgivelser og dit lækre håndarbejde. Du omgiver dig med de smukkeste farver og har en skabertrang, som man skal være et skarn, hvis man ikke beundrer til fulde.
    Jeg er en af dem, der ikke har været god til at give feed back, men du kender selv alt for godt til perioder med skrantende helbred og synsmæssigt kæmper jeg lige lidt for tiden efter en glaslegemeoperation.
    Ha’ en dejlig december måned 😊🎄
    Gode hilsner Helle

    1. Kære Helle.
      Jeg er ked af at det blev lidt et ynk-indlæg – forklaring følger.
      Hvad skete der med dit glaslegeme? (mit faldt sammen i sommers, men kom sig af sig selv).
      Det kan godt være du ikke skriver så ofte, men til gengæld er dine indlæg noget jeg husker, tak for det!
      Jeg håber det heler som det skal. Rigtig glædelig jul!

  4. Kære Bente

    Hvad skete der lige her, jeg læste dit seneste indlæg, skulle lige sunde mig over din seneste demens diagnose, og så kan jeg ikke finde indlæget mere. Allerførste, hvor må det være svært at få så alvorlig en diagnose og gå at tumle med den alene, håber du har gode mennesker omkring dig.
    Dernæst er jeg helt enig med dig i din betragtninger af tone og omtale af indvandrere og alle andre som har det svært og ikke passer ind i de forudbestemte kasser. Tonen er frygtelig rå, man kan åbenbart tillade sig at sige, hvad man vil, uden at skulle stå til ansvar.
    Hvis jeg husker rigtig var du næsten færdig med en meget smuk trøje til dit barnebarn, jeg er sikker på hun bliver meget glad for den.
    Ønsker dig en fortsat god weekend, nåja der var vist også en drømme pude?

    1. Kære Marianne. Jeg havde lige taget indlægget af igen, jeg skulle lige sunde mig lidt før jeg turde sætte det på igen. Jeg risikerer måske en shitstorm for første del af det !?
      Det er det sværeste i mit liv, skønt jeg har prøvet lidt af hvert! ‘alt tyder på’ er et udtryk neurologerne bruger igen og igen – hvad skal man tro?
      Jeg er blevet færdig med en trøje til mit ældste barnebarn, og er ved at strikke strømper til ‘den lille’. Den pude er så smuk, måske kan jeg finde ud af at sy den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *