Jeg fik røde ører….

da jeg stod på en udstilling og havde sat en meget høj pris på min taske, så høj at jeg  var sikker på at ingen ville overveje at købe den.

Der kom en dame og ville købe den. Men nu var det sådan, at jeg ikke ville af med tasken – jeg ville jo bare vise den frem. Jeg kunne naturligvis have sagt at den ikke var til salg, men der var jo prisskilt på…….

Hun ville heldigvis tænke over det, og så snart hun var ude af syne, blev tasken gemt væk. Jeg besluttede at være ærlig hvis hun kom tilbage – det gjorde hun ikke.

Jeg skammer mig stadig lidt over det, og hvis hun læser dette, må hun gerne skælde mig ud!

Jeg skal lige tilføje, at tasken er en gammel sofapude jeg har syet om.

taske2

 

4 tanker om "Jeg fik røde ører…."

  1. Du får mig til at smile – kan lige se dig for mig – med tasken – men det er da en skøn ide og dine skønne puder, som du også har lavet af broderede billeder – du er jo en multikunstner.

    1. tusind tak, Kirsten – jeg er glad for at du har fundet ‘knappen’, og nu vil jeg godkende dig. kh Bente

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *