(Influenza) og Uffe…..

Som skrevet for nogle dage siden, fik jeg Uffe den 23.11.  Hvis jeg havde vidst at jeg skulle blive syg, havde jeg ikke jublet så højt…..

Men her er han – min dejlige ‘lille’ hund! Han vejer 18 kg, men kommer nok op på 32, – så det med at have ham i en taske må jeg nok droppe! Det har nu aldrig været et ønske. En Basset er en stor og en lille hund i eet. Uffe er et år gammel, og teenager, som opdrætteren siger ;0) Det kan jeg godt kende…..

At min tilværelse har taget en ‘drejning’, kan bla ses her; alt hvad jeg bruger i min hverdag (før Uffe) ligger på bordet foran min stol. Nu har han hugget den, og strikketøjet er forvist til ovenpå reolen !

Trine var på besøg i går, hvor jeg endelig følte mig ‘smittefri’, og det var kærlighed ved første blik.

“Vi skal nok blive gode venner, vi to”.

Det allerbedste legetøj er en papkasse – indtil papkassen ikke længere er en kasse, men små stykker pap over det hele… bamsen er en gave fra Trine, og den er også meget populær…..

 Lige inden David tog afsked, efter at have ‘leveret’ Uffe, sagde han ‘han er jo ikke renlig’…… Jeg kunne allerede mærke at jeg var ved at blive syg, så jeg var meget tæt på at flå døren op, og råbe ‘ tag ham med igen!’ og jeg havde gjort det, hvis jeg havde vidst ….Nej, ikke mere ynk! Jeg fik ham fredag, og siden lørdag, dagen efter, har han været renlig! Det er et spørgsmål om at være forudseende, ihærdig og heldig, at gå ud og gå ud, til man ser et mønster.  Mønsteret er nu så tydeligt, at vi går en kort, ca 20 min., en lang, ca en time og en kort, ca 20 min. i løbet af dagen. Det lyder let, men prøv det med høj feber!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.