Indretnings – hvaffor een?

Jeg elsker at sætte sammen, arrangere, indrette, gøre min bolig til min. Jeg havde ikke en klejne da jeg flyttede herned, jeg måtte ‘nøjes’ med det jeg havde at gøre med. Nu har jeg arvet lidt penge, og de bliver brugt efter mange overvejelser!

Jeg har jo mit elskede fynbomaler-billede. Ingeborg Debois blev aldrig anerkendt for sin malerkunst, der var for mange dygtige mænd. Alhed Larsen, Johannes Larsens kone, led samme skæbne, selvom hun var en meget talentfuld maler. Ingeborg var nok ikke så talentfuld, til gengæld var hun meget arbejdsom! Hun har malet rigtig mange billeder, i snesevis, måske over 100, og jeg har 2 af de bedste. Dette, som er malet som en fødselsdagsgave til en veninde i 1927. Billedet er stort, og fylder også meget med sin lidt usædvanlige farveholdning. Billedet bestemmer; det fik jeg bevis for, da jeg havde hængt det over min røde sofa. Det så så grimt ud, sofaen blev blårød og billedet helt blegt. UUhha, ny plads, hvor stuen indretter sig efter billedet. Nu skal jeg købe et kelimtæppe, som jeg har ønsket mig i mange år, og det er en opgave at finde et, der passer i farverne. Nu har jeg bestilt et, og glæder mig til at se det. Heldigvis kan man returnere gratis inden 14 dage…..

Sjalet er færdigt, og det er blevet så smukt, at jeg tror jeg beholder det! Meeen – bud modtages hvis du forkøler dig på det!

Tæppet skal ligge under spisebordet her, med de nye stole, som er vanvittigt gode at sidde i! Og hvis vi bliver flere, er det let at tage bænken hen, der kan sidde 2 ekstra. Jeg har det lidt som en lille dreng, der leger med Lego, tror jeg….

2 tanker om “Indretnings – hvaffor een?”

  1. Kan kun sende et stort hjerte til dig – hvor er det dig mere end velundt – det er så super dejligt – og hvor har du gjort det godt! Du har skabt et drømmehjem og en have så smuk – som ingen anden har kunnet. Utrolige dejlige billeder.
    Solen skinner her – så sender en stor håndfuld solskinshilsener.
    Kærlig og ærlig hilsen
    Kirsten

    1. Tusind tusind tak, Kirsten – du gir så meget glæde og kærlighed til dine medmennesker – jeg kan kun sende en stor buket ‘takkeblomster’!
      fra en taknemmelig veninde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *