Hynder på, hynder af, hynder på…

Jeg har ikke bestilt andet i går og i dag end at spæne ud og ind; måske lettere overdrevet, men vejret har skiftet konstant – sol fra en blå himmel, sorte skyer, bulder og brag og 7 dråber vand – og forfra mindst 4 gange i dag. Besøg af det ene sæt børnebørn, hynder på, hynder af… da de var kørt kom det andet sæt børnebørn, hynder på, hynder af….. det var tilfældigt og uventet, men dejligt, at begge sæt kom hver for sig. Til aften kommer nogle venner og henter høns, hynder på, hynder af……….

Her kommer et billede af mine smukke Montbethia Lucifer .

2014-07-26 13.19.46

5 tanker om "Hynder på, hynder af, hynder på…"

  1. Ja, det har godt været omskifteligt… Erik var ude og feje og inde og sidde og ude og feje og inde og sidde….
    Jeg blev inde… Jeg er ved at strikke kant! Og det kræver koncentration at få placeret mønsteret rigtigt hele vejen rundt!
    Nu kører det…..
    Det er nu hyggeligt. når man får sådan uventede, uhøjtidelige visitter!
    Smuk Montbrethia… Havde nogle lyse i brudebuketten….

    1. Er du allerede ved at strikke kant? du godeste, hvor er du hurtig! Glæder mig til at se resultatet. Ja, når man ikke ved der kommer nogen, behøver man heller ikke fare rundt med kost og spand, eller bage, eller bruge tiden på andet end søndagsafslapning…

      1. Jeg strikker hurtigt…. Men jeg strikker normalt ikke hele tiden.. Men med de varme dage, er det hvad tiden er gået med, siddende i skyggen/inde i huset….
        Ser frem til normale temperaturer, så der bliver energi til at komme ud og oplevet noget/lave noget!!!

  2. Jamen så har du da fået dagens motion 😉 Her nord for Silkeborg var der ikke så meget vejrmæssigt vægelsind – først en lille hidsig byge, så en ordentlig skylle og nu ser det ud til at være overstået. Til gengæld har jeg så siddet og nulret med mindst tre forskellige løsninger til en sweater af restegarn … Det er da helt utroligt, så længe man kan tænke over noget så simpelt 🙂

    1. Vi ville så gerne have en ordentlig skylle, men har ikke fået mere end at vasketøjet var tørt en times tid efter. Du kan tro jeg kan bruge dage på at planlægge strik; andre gange kører det som smurt, så er jeg nødt til at tegne ideerne inden de forsvinder igen. Striber er jo altid smart/sjovt at strikke/moderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *