Havearbejde…

Yess, så er foråret der, selvom jeg frøs så meget på tæerne i morges, at jeg måtte ind og have dem på varmedunken! Der er ikke varme i gummistøvler, brr… Har sat 6 højbede op, nivelleret, fyldt (næsten) op med jord – skal have 3 trillebørfulde mere.

20160331_111024

Fik leveret en hel nyklippet pilehøst i går – pragtfuldt! Det var svært at holde snitterne væk, men det øsede ned, så jeg styrede mig.

20160331_111032

20160331_132447

Om lidt, når jeg har fået varmen igen, skal jeg ud og klippe stiklinger; 25 cm skal de være, plantes med 20 cm under jorden. Har gravet 6 render til at plante i.

Når jeg er inde, strikker jeg på et sjal (!!!) – det bliver smukt, synes jeg.

20160331_120413

14 tanker om "Havearbejde…"

  1. Fantastisk energi du har, pas nu på ryggen.
    Godt du frøs tæerne.
    Fantastisk som det ser ud.
    Vil du til at dyrke pil? Eller skal det være læhegn? Det bliver spændende at følge.
    Jeg har kun strøet gødning på noget af plænen i dag.
    Sjalet ser flot ud.
    God arbejdslyst.

    1. Hej Lykke.
      Det er lige sådan en kommentar man har brug for! TAK
      Jeg skriver jo ikke om hvor tit jeg må sidde ned på grund af ryggen – ca hver 10. minut.
      Men jeg når noget alligevel. Jeg skal til at dyrke pil – igen. Ikke i den store stil, men det er meget let at dyrke, og jeg synes det er så smukt, hele året. Min bror fik stiklinger hos mig i Brande for 4 år siden, og nu har jeg fået hans høst! Hvis jeg kan nå det, vil jeg gerne lave et hegn, men der går meget til…

      1. Det forstår jeg godt – og jeg har heller ikke tid – før engang sen efterår! Det vil jeg glæde mig til!

  2. Hej Bente,
    Jeg tænkte også lige – pas nu på den dårlige ryg! Det lyder spændende, alt det du har gang i, du skal snart få etableret en dejlig have, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om med den energi, du lægger for dagen.
    Sjalet, du nu strikker på, er lige mig, ligesom jeg også synes rigtig godt om det andet blå, du har lavet. Men de er jo alle flotte på hver sin måde.
    Rigtig god arbejdslyst!
    Kh. Ulla

    1. Det er da fantastisk at få så meget omsorg !
      Du kan tro jeg passer på, men jeg vil ikke skrive om det kedelige!
      Jeg synes da det er hårdt, og jeg græder også over min ‘tabte’ have – men det er der ikke noget at gøre ved. Nu har jeg fået en sjælden julerose af min far; den er jeg så glad for. Og 500 vintergækkeløg af min udlejer – skønt. Og timian fra min nabo…og Heuchera af min mor, så det skal nok blive til en have.

  3. Den, der ager med stude, kommer også frem… eller…skildpadden kom også i mål!
    Mit haveprojekt er i sneglefart.. Med lidt sol og varme kommer jeg nok ud og klipper ned. Jeg kan ikke overskue ret meget af gangen. Men så bliver det i mit tempo, basta!
    Er det til pilehegn med flettede.. øh.. pile? Hvad hedder det? Kviste, grene? Ser ud til at der er flere nuancer..
    Nuancerne i sjalet er lige til mig!!!! Selvom jeg nu også synes godt om solskinssjalet!

    1. Vi kan ikke arbejde hurtigere end vi kan – basta. Jeg planter pil for at høste til at flette af. Der er 6 forskellige sorter, ud af mange flere. Jeg planter de 6 som jeg holder mest af at arbejde med.
      Sjalet er meget mørkeblåt i bunden og blå nuancer i lange forløb.
      Tak for kommentaren ;0)

  4. Den have er da ikke så ringe endda – ser ud til der er en god “basis” at bygge videre på, og din ændringsplan for haven – ja den lyder rigtig godt Jeg glæder mig til at følge din “rejse” .

    Det er godt nok mange sjaler du får produceret – godtnok er de forskellige at se på, men det samme strik , så mange gange efter hinanden – ja det rækker min tålmodighed ikke til – jeg var forlængst røget i et flere opstarter af nye udfordringer.
    Kan se vejrudsigten er god for den næste uge – så ingen kolde tæer til dig. God arbejdslyst

    1. Tak Elin, jeg tror også på den gode basis.
      Grunden til at jeg strikker så mange sjaler i øjeblikket, er at jeg kommer af med dem lige så hurtigt som jeg kan strikke dem.
      Og fordi jeg er ved at komme op til overfladen igen efter en hæslig skilsmisse, har jeg ikke overskud til at designe nye modeller – endnu.
      Foreløbig designer jeg have…..og glæder mig til solen!

  5. kære Bente

    Det var trist men havesrbejde er simpelhen også det bedste til at finde sindsroen igen – og hvor har du ret, gentagelser er godt indtil roen igen er fundet , og man igen kan rumme andet.
    Jeg er sikker på du kommer godt ud på den andén side, du er sej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *