Græskarblomst.

Der var en smuk tegneserie prinsesse, indiansk tror jeg, hvis navn betød græskarblomst. Jeg kan ikke komme på hendes navn, men da jeg så den første blomst i mine hokaidoer, kom jeg til at tænke på hende – for smuk er den.

2016-06-23 06.03.39

Jeg har altid været så vild med lokkeænder, uvist af hvilken årsag. Jeg synes bare de er sjove, og nogen gange smukke. Men desværre er de også blevet meget dyre, hvis de er gamle; jeg fandt denne her i dag, meget billigt, så den er nok ikke så gammel. Men fin er den, synes jeg,

2016-06-23 17.49.57

Den er lidt for stor til at ligge i min krukke med vand, men  der har jeg et andet dyr – en fin håndlavet guldsmed. Jeg har haft den i mange år, og den holder sig stadig flydende.

2016-06-23 06.11.45

4 tanker om "Græskarblomst."

  1. Fine fine farver som altid – og anden ligger da rigtigt fint der – rigtigt fint – og guldsmeden er bare så flot – jeg har i sin tid fået en guldsmed som broche i noget ganske særligt slags sølv – og det er mit favorit smykke nummer et.
    Rigtig god week end til dig
    Kærlig hilsen herfra.

    1. Tusind tak, Kirsten! Guldsmede er smukke, kan du huske at jeg for et par år siden var så heldig at komme helt tæt på ‘rigtige’ guldsmede? Det blev nogle meget smukke billeder. Go weekend til dig også.

      1. Vi har guldsmede ved vores lille havedam – normalt – vi skal have renset den i år – ved søen er der en del. Fra min barndoms somre i Fredericia – husker jeg også en del guldsmede i haven. Rigtig dejlig week end endnu en gang til dig og barnebarnet- vi drager til Anja – med den store pande i dag – og laver æggekage til alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *