Glædelig jul!

Jeg ønsker alle de læsere, der har fulgt mig gennem tykt og tyndt, op- og nedture og mere eller mindre fornyende indlæg, en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Jeg har vedtaget, at 2018 bliver bedre end 2017 har været for mig – det kan kun gå fremad!

Thai elsker at ligge på kakkelgulvet i entreen – det er så dejligt køligt. Men i nat har han ligget helt ind til mig, dog ikke i sengen.

Mit juletræ er så fint; så lille og fint i formen, jeg kan ikke nænne at hænge pynt på!

Selvom det er jul, ligger der igen garn på bordet, denne gang til en kreation, som nok vil dele vandene!

Det er ‘marled magic’ af Stephen West – Jeg faldt med et brag for den da jeg så billedet på Ravelry.  Efter at have fundet en masse rester frem, downloadede jeg opskriften, og fandt ud af, at der for hver eneste del af trøjen, er en video på youtube. Hvor SW forklarer og viser, kærligt og behageligt, hvordan man gør! Hold nu op! Hvor jeg før har været noget skeptisk mht denne sjove fyr, må jeg erklære mig for FAN!

Jeg drejer farveholdningen en anelse, væk fra det klare blå og det sorte. Man må jo også bruge det man har, siger SW, og opfordrer til at slå gækken løs… farverne er lidt mørkere i virkeligheden.

Jeg må stadig ind imellem slå de engelske forkortelser op, men ellers er opskriften  let nok. Jeg får afprøvet masker og mønstre jeg aldrig har udsat mine pinde for! Det kan på det varmeste anbefales. Husk, I behøver jo ikke at strikke i SWs farver, hvis det ikke lige er yndlings – prøv at se en video med ham – jeg var solgt!

8 tanker om “Glædelig jul!”

  1. Kære Bente
    Du ønskes en rigtig glædelig hyggelig jul, du har om nogen fortjent den. Jeg er sikker på at 2018 bliver bedre, det kan jo næsten ikke blive bedre. Underligt at tænke på, at du skal sidde alene, men sådan er livets gang jo. Min mand og jeg skal også for første gang være alene, drengene og deres familier vil gerne samles her hvert andet år, så det kan vi jo lige så godt vænne os til. Der bliver vist til at tænke nogle tanker om dem vi har mistet og dem vi savner, men det er måske meget sundt.
    Det er spændende strik, jeg ville aldrig bruge den men kunne finde på at strikke den, bare for udfordringens skyld.
    De bedste juletanker Marianne

    1. hej Marianne.
      Kan meddele at jeg overlevede! Det var faktisk meget hyggeligt, og jeg fik både and og ‘risalarm’ – og 2 julegaver!
      Og der var ingen der protesterede over at jeg strikkede; jeg orker ikke at se de gamle film igen. Jeg hørte radio i stedet for, – og strikkede.
      Og tog én portion risalarm mere….
      Måske skulle jeg lave en ny portion til på søndag – jeg elsker det!

      1. Der er stil over dig Bente, ikke som vi to gamle, der havde haft influenza ugen inden jul, og derfor slet ingen appetit havde. Vi fik maden lavet, men kunne intet spise, sad og hang noget med næbet. Men nu er vi ved at vågne op igen måske skulle jeg gøre som dig, lave risalamande til nytårsaften.

        1. Pyhh, jeg kan godt huske hvordan det er at have influenza – det ledeste! Jeg plejer ikke at fejle noget hvor maden skaal ligge, men hvis jeg gør – så er jeg godt nok syg!! Rigtig godt nytår og god fornøjelse med risalarmen….

  2. Kære Bente
    Her på denne anden juledag er det vel ikke for sendt at ønske dig en glædelig jul og et godt og meget bedre nyt år, det fortjener du.
    Igen så dejlige billede, jeg ville også have valgt at lade sådan et smukt træ stå helt uden pynt.
    Og hvilken bluse, du der er gået igang med, den glæder jeg mig til at se færdig, det er så skønt med dig, du er ikke bange for farver og anderledes design.
    Rigtig godt nytnår
    Helle

    1. Hej Helle..
      Tusind tak, og jeg er kommet igennem det – helt uden skrammer! Jeg hyggede mig,(se evt mit svar til Marianne.) og var vældig klar til de gæster, der kom i de næste dage.
      Jeg strikker som en gal på den sjove bluse, den bliver noget anderledes, men jeg tror det bliver godt.
      Rigtig godt nytår til dig også.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *