Fjerde gang var lykkens gang….

For at skære det ud i krydsfiner, var det jo ikke i ramme alvor jeg beskrev mine tæppevalg som problemer! Der skal i så fald mindst eet luksus- foran! Jeg må nogen dage lade være med at læse facebook; jeg bliver så edderspændt rasende over at se hvor fattigt vores land er blevet – på mange måder: måden vi behandler vore flygtninge på, måden vi behandler vores gamle på, fattigdomsloft, uddannelsesbegrænsninger, bederumsnedlæggelse, – kan det snart blive mere småt, småligt og tåkrummende pinligt? Jeg skammer mig!

Tæppet passer i begge ender; både til kommoden og til billedet. (hovsa, man kan se at der står en symaskine bag ved – sådan er det at have lidt plads.)

Her havde jeg ’soveværelse’ før, det er så dejligt at have fået så meget plads. Jeg kunne godt underholde med en hysterisk morsom beretning om at hænge en opslagstavle op, stående på skrivebordet – med boremaskinen i den ene hånd, rawlplug og skrue i mundvigen, mens jeg holdt tavlen fast med den anden hånd! Gæt hvor mange gange jeg måtte ned og samle skidtet op…..

Jeg har meget glæde af at købe hyacinter i bundter, de er billige og de står og dufter i 2 uger – selvom de er så tunge i hovederne at det kan være svært at holde balancen…

8 tanker om "Fjerde gang var lykkens gang…."

  1. Efter at jeg er kommet tilbage fra ferie, måtte jeg lige kikke tilbage, og et er sikkert uanset om du har meget eller lidt plads, er du fantastisk til at skabe, det jeg kalder et hjem. Du bor smukt, hyggeligt, farve afstemt, jeg nyder dine billeder.
    Efter min mand sidste sommer faldt ned fra en stige, da han var ved et male, og smadrede højre side, kan jeg næsten ikke tåle, at tænke på, at du står på skrivebordet og skruer og borer, pas nu på dig selv.
    Jeg har det som dig, jeg kan ikke forstå, hvordan man kan tillade sig, at sige og skrive så forfærdetlige ting om alle, der har det svært. Ting som for få år siden var uhørte, flyver rundt på medierne. Og hvor er ønsket om at hjælpe, hvor det er nødvendigt, blevet af?
    Håber du nyder dit dejlige hjem med lidt dejligt garn mellem fingrene – hilsen Marianne

    1. Tak Marianne, for dine søde ord; jeg var nu ikke ved at skvatte ned, men det gjorde tavlen – flere gange. Jeg håber da din mand er kommet sig ?
      Jeg begynder også at føle, at det er mit hjem; sådan skal det være, især, tror jeg, når man bor alene….
      Næste indlæg vil jeg vise at jeg er ved at strikke en bluse til mit ældste barnebarn på 14 år.

      1. Min mand bliver ikke dom før men næsten, efter 6 uger på hospital og Reha klinik og et halvt års genoptræning med op til 20 timers træning om ugen, går det godt. Han går næsten normalt, højre hånd bliver aldrig god, men det går, og han bliver hurtig træt. Men når man af alle behandlere får at vide, at man er heldig, at man ikke sidder lammet i en rullestol, så bliver man taknemlig. Jeg har brugt tid på at forarbejde det, og ferien gjorde godt, der er pludselig mange ting at tale om. Glæder mig allerede til dit næste indlæg, har også et barnebarn på 14. Fortsat god aften, måske med sne?

        1. Hej Marianne.
          Jeg er ked af at jeg brugte udtrykket ’skvatte ned’ – jeg var ikke klar over at din mand var kommet så slemt til skade!
          Der kan ske noget fra det ene sekund til det andet, så livet aldrig bliver det samme igen. Men det behøver ikke at blive dårligere, når man først er kommet i gang igen, som du beskriver det. Måske sætter man så mere pris på det man kan.
          Det bliver svært at lave billeder af blusen til barnebarnet, bul og ærmer er mørkeblå, og jeg er ikke nået til bærestykket endnu. Det glæder jeg mig til – det er ikke ophidsende at strikke mørkt, ensfarvet!

  2. Det første kan jeg kun sige amen til – vi er blevet et fattigt samfund. Jeg føler mig magtesløs overfor vores kolde samfund – følte det da min svigermor var på plejehjem – alt for lidt personalet – og nu med Anjas sygdom – heldigvis har hun en fantastisk læge – men årerne har slidt – de sidste tre år især – det kunne vi godt have været foruden.
    Og intet er bedre end humor – og Bente jeg beundrer dig – du gør det fantastisk godt – og mange mange andre kunne lære af det – du har fået samlet et fantastisk hjem -det kan jeg kun beundre dig for -.
    Altid dejligt at se dine sider – (hvor sover du så nu) forhåbentligt ikke ude i havehuset – på denne tid af året.
    Mange mange knus og kærlige hilsener
    Kirsten

    1. Hej Kirsten.
      Tak for alle dine kærlige ord. Ja, du/I har følt det tæt på, at der ikke er den omsorg og medfølelse i vores lille land mere.
      Jeg skal nok afsløre hvor jeg sover, næste gang. Men det er ikke i hønsehuset, eller bryggerset – vent og se!

      1. Så prøver jeg en gang til.
        Jeg syntes heller ikke det var så “fedt” at tørre min svigermor efter toilet besøg – på grund af for lidt personale og tid på plejehjemmet – det var ikke en gang – det var hver gang vi var der og vi var der rigtig tit. Håber aldrig jeg selv bliver så dårlig.
        I dag er det 32 år siden jeg blev enke første og forhåbentlig eneste gang – der lærer man – hvem de rigtige venner er – men man lærer også at klare sig selv i stor stil og får mange grin mange grin – også af situationer som dine.
        Sender mange mange kærlige og varme hilsener over til dig.
        Nu er det æbleskive tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *