Farver og fest i haven…

Engkabbelejer gør mig altid blød i knæene. Jeg fik øje på dem i grøften ved Hagenskov Gods, og fik straks min nabo overtalt til at standse. Vi gik kækt ned ad skrænten (begge iført gummistøvler) indtil vi gled det sidste stykke. Efter plukningen kunne vi ikke komme op; støvlerne var SUGET fast i pløret, og kun ved fælles hjælp og brug af knæliggende stilling, kom vi op. Pløret løb oven ned i støvlerne. Men byttet var alle anstrengelserne værd!

Det myldrer op alle steder, i alle regnbuens farver, i alle størrelser.

På baggrund af bar jord, fotograferet i det skarpe morgenlys, ser disse liljetulipaner noget hidsige ud  – men de er meget smukke.

Den lille hvide scilla er bare så ren og fin…

Den hulkravede kodriver skyder op mange steder i græsplænen; jeg flyttede en masse ind i bedet sidste år – der bliver den meget større.

Et lille sjal er snart færdig – i håb om at foråret for alvor får fat, så man kan smide det store tykke sjal, hue og handsker…

 

2 tanker om "Farver og fest i haven…"

  1. Tænkte lige på titlen “Ladies i gummistøvler” en bog som jeg har læst – sidste år. Det var sørmesen godt i havde gummistøvler på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *