En tilståelse.

Jeg kan snart se enden på min ventetid, så nu fortæller jeg jer hvorfor jeg har trådt vande hele foråret. Jeg begynder på noget nyt hele tiden, uden at gøre det færdigt. Og jeg tror at de fleste har kunnet gennemskue at der er noget galt. Jeg har meget svært ved at lade som om alt er ok, når det ikke er ok.

Hele vinteren har jeg haft nogle symptomer, som jeg ikke længere kunne ignorere. Jeg gik til lægen i begyndelsen af februar, og blev sendt til scanning på neurologisk afdeling på OUH.

Der er noget galt med mit hoved – det tror jeg mange vil skrive under på, men det er desværre ikke for sjov. Parkinsonisme eller Parkinsons syge, er én mulighed; der er et par andre, men det vil vise sig den 18. maj.

Den første tid jeg fik, var den 29.9. – det ville min læge heldigvis ikke være med til (efter et par mails fra fru Hein) – nu er der kun 3 uger til.

Man forestiller sig alt muligt, men jeg er nået dertil, at jeg bare gerne vil vide, hvad det er jeg fejler. Uvisheden er belastende. Heldigvis har jeg min have!

 

 

8 tanker om “En tilståelse.”

  1. Kære Bente,
    Jeg er rigtig ked af at høre, at du ikke er rask, og som du så rigtigt skriver, så er uvisheden det værste, så godt at du ikke skal vente ret meget længere på en afklaring. Jeg håber det allerbedste for dig.
    Kh. Ulla
    PS. Fantastisk smukke tulipaner du har.

    1. Tusind tak, Ulla. Jeg kan godt mærke at det trækker tænder ud at blive ved med at vente.
      Men i dag skinner solen, og tulipanerne er så smukke, ja!

  2. Overskriften lyder alvorlig, og det er indholdet også. Uvished og ventetid er meget svær at komme igennem, hvor er det godt, at du har overskud til at presse på, så du kommer til undersøgelse tidligere. Jeg håber, du har en god veninde, du kan læne dig op af, det er ikke nemt at være alene.
    Jeg ønsker det bedste for dig.
    Kh Marianne

  3. De bedste ønsker for afklaring og forhåbentlig deraf følgende plan og lettelse fra spekulationerne.
    Mange hilsener
    Jette

  4. Sender mange mange varme tanker – mange ord kan siges – men Bente – mange varme og kærlige tanker herfra heden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *