En morgentur og lidt andet..

I dag får I billeder fra min morgentur i forgårs, og lidt væveri om min tur til neuropsykolog i går….

Så blev væveriet pillet af væven – smukt, synes jeg selv. Det skal nu ikke være til en stola eller en juleløber, som en nabo foreslog. Det skal bruges til at sy små ting af. Tasker, etuier, puder, tasker, tasker.

Jeg har bestilt en bog i en svensk væveforretning i Borås, den er skrevet af en kunsthåndværker, som bruger skind o.a. til sine ting – jeg glæder mig meget til at få den. Jeg har en sælskindsanorak liggende, som jeg også vil bruge. Jeg elskede den da jeg fik den, men den er SÅ tung, og det ser ikke lige ud til snestorm foreløbig…….

Læg mærke til de meget mørke skyer; meget specielt fænomen. Resten af himlen  var blå, og havde været det hele dagen.

Neuropsykologen testede mig i 3 timer, så jeg var træt. Hun sagde bla at jeg havde flere små hjerneskader, at jeg havde haft flere små propper, og at det var årsagen til de problemer jeg har fået med hukommelsen. Det  er ikke demens eller Parkinsson – det er jeg glad for.

Billede nr 3 og 5 er taget indefra, og er solnedgang – de øvrige er solopgang. Jeg bliver aldrig træt af at se på dem, hverken -op eller -ned.

Jeg tror ikke jeg har fortalt at jeg er i gang med at tabe mig – stærkt påkrævet – og nu har jeg tabt de første 10 kg, så det må jeg  godt prale lidt af.

8 tanker om "En morgentur og lidt andet.."

  1. Kære Bente, det er det, der er så herlig ved dine indlæg, den sidste lille sætning om den kæmpe sejr et vægttab 10!!! kg er.
    Jeg synes det er uhyggeligt, at du kan have flere blodpropper uden at mærke det, men hvor det godt, du har fået at vide, hvad grunden er til dine problemer.
    Som altid dejlige billeder, og farverne i dine væverier er meget smukke.
    Fortsat god kamp mod vægten, det er hårdt, men da jeg pludselig kunne passe en str. 42, var jeg så glad. Hilsen Marianne

    1. Tak for de fine ord – det gør mig så glad! Man er vel altid lidt bange for ikke at holde sin målsætning, når det gælder om at tabe sig. Jeg skrev lidt om det sidst i august, så det har taget godt 2 mdr. Det er fint, det er en livsstilsomlægning – ikke en slankekur. Jeg skriver heller ikke så meget om det, fordi jeg ved det kan være sårende, hvis man selv kæmper med vægten.
      Du har helt ret, det er uhyggeligt at man kan ha mange små propper uden at vide det. Jeg opdagede det først, da følgerne løb op. Jeg spekulerer mest på, om jeg får flere…
      Nå, pyt – jeg må videre – jeg er ved at spænde en ny trend på!

      1. Håber at kostomlægning, vægttab og positiv indstilling kan hjælpe, så du ikke får flere blodpropper.
        Ha en rigtig god weekend ved væven.

  2. Jeg tilslutter mig lige Mariannes kommentar… og tænker så om du er i forebyggende behandling? Det behøver du ikke kommentere her!
    Jeg har fulgt med i både strik og havearbejdet.. Du har været så flittig.
    Og husket at nyde skønheden omkring dig. De skønneste billeder!
    Det væveri er også flot; skønne farver og strukturer… Og kombi med sælskind lyder smukt og luksuriøst… spændende projekt!
    Kære Bente. Tillykke med vægttabet, 10 kg er en milepæl. Respekt! God vind videre med vægttab og livsstil.

    1. Kære Anne.
      Jeg får ikke nogen forebyggende behandling – der er ingen – i hvert fald ikke iflg neuropsykologen på OUH.
      Hun sagde at min hjerne er ’slidt’, ligesom min ryg og arme er det. Det vidste jeg ikke – jeg troede at det var vigtigt at holde den til ilden, hjernen altså, men der er åbenbart aktiviteter den ikke har så godt af. Smerter fx og den smertestillende medicin, som ofte følger med.
      Jeg synes det er (undskyld) pisse-uretfærdigt! Først skal man ha ondt ondt ondt, og pludselig kan man ikke huske…
      Anne, jeg må indrømme at det er noget siden jeg har kigget din blog, men nu gør jeg det! Knus!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *