En edderkoppefrugt !

Den hedder også et orange morbær, og skulle efter sigende virke mod edderkopper. Jeg bor i et gammelt hus, og her er så mange edderkopper, som jeg aldrig har set før. Godt jeg ikke lider af araknofobi… Jeg har nu købt den fordi den er smuk og så dufter den dejligt.

I går var jeg på gåben langs en mark, hvor bonden i foråret var så sød at så morgenfruer i et bælte på 3-4 m langs vejen. Hele sommeren har vi frit kunnet plukke fruerne – og i går, den 3. november var der stadig til nogle buketter. Tak Morten!

Jeg væver og væver, men jeg skal også lave andet, bla strikke på Noras bluse, så det vokser ikke så hurtigt. Når jeg får tid, kunne jeg godt tænke mig at væve sådan noget….

For enden af min gåtur, fik jeg en hel sæk valnødder med hjem – uhm! Jeg knækkede en portion og rørte en dej sammen inden jeg gik i seng. Den stod og hævede i nat, – så den stod på nybagte valnøddeboller til morgen, til mig og min nabo.

Hvis jeg skal sy denne, skal jeg væve ca 4,5 m – det er dog et stykke…

God weekend til de der læser med.

 

6 tanker om "En edderkoppefrugt !"

  1. Hej Bente
    Også rigtig god weekend til dig. Den frugt kendte jeg ikke, men det lyder fornuftig, hvis du har mange edderkopper. Det er lige før, jeg kan dufte walnøddebollerne, det lyder lækkert. Og som altid, så dejlige farver på dine billeder, efterårsfarverne er bare smukke.

    1. Hej Marianne.
      Jeg kendte heller ikke frugten, men den er sjov, synes jeg.
      Brød med valnødder dufter og smager bare godt, og jeg var så glad for den store sæk jeg fik med hjem. Jeg skal have fundet noget valnøddeolie; det havde jeg engang, og brødet smager endnu bedre når der kommer bare lidt olie i dejen.

  2. Også god week end til dig – tak for de dejlige billeder. Jeg var en tur selv i Silkeborg inderby i dag – og hvilke mange dejlige synsindtryk jeg fik med hjem. Du bor et fantastisk dejligt sted. Hvor skal et kreativt menneske som dig ellers bo – de er heldige – men det er du også!

    1. Kære Kirsten.
      Der er nu også dejligt i Silkeborg; man kan ikke være i dårligt humør efter en tur rundt i byen.
      Jeg har lige klippet min vævning af væven, og havde glædet mig til at lægge planer – har bare fået en s….. hovedpine….
      Tak for de pæne ord.

  3. Hejsa søde svigerinde. Det træ med de frugter har vi mødt både i Ungarn og i Tjekkiet. Det er ikke en frugt der kan spises. Husker Ikke lige nu hvordan den kunne anvendes. Super smukt stykke vævning. Du bor et vidunderligt sted. Godt de fandt ud af hvad der er i vejen , så du kan få lidt for at undgå en gentagelse. Krammer herfra.

    1. Hej Denice.
      Den kan også gro herhjemme, jeg har bestilt nogle frø!
      Mh til mit helbred;Ja, nu må vi se, de har konstateret at jeg har fået mange små propper, men de kan ikke gøre noget for at det ikke gentager sig! det kan vi tale om en dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *