En badenymfes dagbog.

Jeg havde jo nok regnet med, at når vi kom hen imod maj måned, ville det blive lidt mindre hardcore at gå i vandet – næhh, det er så koldt som det overhovedet har været i vinter, med frost på trappen ned i vandet. Bare det så bliver som sidste år, med en pragtfuld eftersommer, skal jeg ikke klage!

De 3 billeder er taget ved 6-tiden, solen er ikke nået hele vejen rundt endnu.

På tilbage turen, efter dyppet, kan jeg se Gl. Avernæs spejlet i mine vinduer – det ser da lidt godt ud….

Lyset er så fantastisk smukt om morgenen – det er som om verden er helt ny – og det virker inspirerende på mig.

Et billede i en havebog, med engnellikerod og engblommer, sætter mig tilbage til da jeg var 10 år. På en eng ikke langt fra hvor vi boede, havde jeg fundet ud af at der var mange engblommer. Jeg glemmer aldrig min mors ansigt, da jeg kom hjem med den største buket jeg nogensinde har båret – det var hendes yndlingsblomst. Jeg har altid haft både den og engnellikeroden i min have.  I dag kan du få dem i en masse farver, men jeg synes de gamle er de smukkeste! Nu i weekenden bliver det lunere – nyd det!

 

2 tanker om “En badenymfes dagbog.”

  1. Fantastiske billeder badenymfer tager, selv om er koldt er det skønt med mere lys. Dejlige farver du har fundet frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *