Du var så modig…

Min seje lille mor er død.

I dag vil jeg lægge de ca 400 forårsløg jeg har – som en hyldest til min mor, som har lært mig at elske blomster. Jeg kan ikke mindes dig klarere end ved at gentage det indlæg jeg skrev for 2 år siden:

 

Kære mor.

Hjerteligt tillykke på din 82 års fødselsdag. Lige nu sidder du omgivet af naboerne, som det er tradition, og drikker formiddagskaffe med hjemmebag. Dine smørbirkes er fantastisk lækre, og hvad I ellers får, så er alt hjemmelavet – og bliver serveret på det smukkeste, pyntede bord. I flere dage har du bagt og gjort rent, pudset vinduer og sat blomster i vaser, så gæsterne kunne føle sig rigtigt velkomne.

Selvom du har haft travlt, har du ikke glemt den lille familie der har haft det så svært de sidste dage – oldemor holder sig ajour med hvad der sker. I skal snart have jeres 10. oldebarn, og I glæder jer over hver eneste. Alle har fået et håndsyet patchworktæppe ved fødslen – ikke noget med symaskine her – og når de bliver lidt større, får de et legetæppe og en lille pose til børnehaven, her bliver symaskinen vist nok taget i brug…

Det er ikke kun dine børn, børnebørn og oldebørn du betænker med de smukke tæpper; jeg har ikke tal på de tæpper du har syet til de for tidligt fødte børn på Odense Universitetshospital. Er det 30 eller flere? Jeg er sikker på at forældrene til disse fremmede børn er dybt rørte over, at der sidder en ældre dame et sted og syr til deres børn.

Ud over at du passer jeres smukke hjem og en have så skøn, så har du købt din egen computer sidste år; du ville ikke længere nøjes med at låne fars, når han ikke skulle bruge den. Så nu kan vi maile til dig, og du kan skype med børnebørn og oldebørn i Beirut. Fagre nye verden, både for far og dig – det er godt gået at I heller ikke viger tilbage for at prøve det. Nysgerrighed og glæde over alt det spændende livet har at tilbyde, er jeres drivkraft.

Jeg vil gerne sige dig tak for alt hvad du har lært mig; syning, strik, hækling, bagning, syltning, madlavning – alt hvad man kan lave med sine hænder. Foruden glæden ved blomster, ude som inde – ja, glæden ved alt smukt, farver, musik, kunst – jeg elsker når du siger ”jeg vil ikke dø endnu, det er alt for sjovt at leve”. Vi har dig heldigvis endnu, selvom det jo ikke er nogen selvfølge når man, som du, kun har 25% hjertekapacitet, kunstige knæ og ellers er så slidt efter et langt liv som landmandskone.

Jeg kan desværre ikke være der til din fødselsdag, men jeg kan på denne måde give udtryk for min kærlighed og taknemmelighed.

Din datter.

2013-07-27 14.18.00

4 tanker om "Du var så modig…"

  1. Kondolerer, hvor er det trist og hvor gik det bare for hurtigt. Med tårer i øjnene sender jeg varme tanker til dig, pas godt på dig selv i denne svære tid.
    Kærlig hilsen Marianne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *