Dejlig sommer!

Jeg håber at kunne svare, hvis nogen skriver til mig – det kunne jeg ikke ved sidste indlæg, undskyld.

Min dejlige nabo, Trine, inviterede mig ud at spise; jeg fik ikke at vide hvor, før vi gik ind ad døren. Stor var min glæde, da vi kom ind i en lille smart Sushi restaurant.  Trine havde fanget at jeg gerne ville prøve det, og det skal jeg love for jeg fik!! Det var helt friskt og ny lavet mens vi ventede – smukt, smukt. Og selvom jeg var fummelfingret med pindene, så lykkedes det mig at spise op! Jeg kan så godt lide at dyppe i soya og japansk peberrod, wasabi.

Lige når det blir serveret, ser det ikke ud af meget, men det mætter! Jeg har ikke prøvet det før, men for søren, hvor smager det godt – det blir ikke sidste gang.  Billedet er ikke så godt, jeg vil prøve om jeg kan lave et bedre.

Mine redskaber i disse  dage ; foruden le, spade, diverse river og naboens kultivator. Jeg har fået lov til at rydde og klippe ned, og det foregår i denne rytme – kl 5.30 : det hårdeste arbejde mens det er køligt –  når kl. er 11, er det som en bageovn i solen, så jeg fortrækker til skyggen! Hvis jeg er frisk efter den sidste fodboldkamp, tar jeg en lille tørn igen.

Min stolthed – pærekvæden! der er ca 50 frugter på det lille træ, og nu er de 5 cm store…

Det er rosernes tid; det første hold er altid så smukt, og jeg kan ikke få nok! Jeg plukker og plukker, og gir buketter væk en masse. Det er en  rigdom at kunne – elsker det.

Den dobbelte Flittig lise ligner næsten små roser.

4 tanker om “Dejlig sommer!”

  1. Sikke en dejlig overraskelse og sikke en sød nabo du har. Sushi smager bare så godt især når det er frisk lavet.
    Den smukke flittige Lise passer jo godt til den Flittige Bente der knokler i haven, det lyder som en god arbejdsplan. Så dejligt at se, at du er igang igen.
    Vi drager mod mord i morgen, og bliver i sommerhuset hele sommeren, spørg mig om jeg glæder mig, uha.
    Rigtig god weekend til dig.

  2. Kære Bente – jeg synes du gør det fantastisk godt – dejlige billeder – og glad for dine søde naboer – godt at vide – der er nogen søde naboer – men du er garanteret en dejlig nabo. Du er en flittig “bi” jeg er også vågen og oppe på det tidspunkt – men jeg finder altid en god bog og hygger med vores kat Mads, inden dagen begynder.
    Mange mange gode og kærlige og ærlige hilsener
    Kirsten

    1. Kære Kirsten.
      Tak for alle roserne; jeg synes ikke selv der er så meget overskud i øjeblikket.
      Jeg har så meget ‘tænkearbejde’ at jeg får hovedpine hver dag. Nå, det går over med tiden.
      Du har ret. gode naboer er guld værd!
      kh Bente

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.