Bredbåndsproblemer.

I en uge har jeg ikke haft adgang til internettet – og dermed heller ikke til min fastnettelefon!  Jeg håber ikke at I er blevet så træt af mine drypvise indlæg, at I springer mig over. Det har været slemt i dette efterår, men nu kan der vel ikke ske flere ulykker ?0)

Jeg har fået (nej, det var den dæleme for dyr til) en elcykel, som jeg er meget, meget glad for.  Jeg skal passe på når jeg kører en tur, at huske at jeg også skal hjem igen, selvom det går som smurt de første 30 km, skal der være kræfter til de sidste også.  Det resulterede i en meget øm rumpet forleden dag…….De 2 tasker kan indeholde hver 20 l, så min fødselsdag krævede kun 2 ture til købmanden.

20161117_120121

Siden sidst er jeg blevet pensionist, og i den anledning holdt jeg en lille komsammen. Jeg sætter bare eet billede i fra dagen; nemlig fadet med den lækre røgede ørred, som blev bragt af Thai’s far – selvfanget, selvrøget og selvbragt! Tænk at have sådanne venner her i den lille by! (Thai er min ‘delehund’)

20161120_110217

Vi havde i øvrigt en meget hyggelig fællesspisning i sidste uge, i spejderhytten på Fedet – 50 mennesker mødte op – flot!

Som lovet, lufferne. De mangler at blive vasket; jeg vil filte dem en smule, med dem på, i lunkent sæbevand.  De er sjove at strikke, og sidder perfekt – selvom de er lidt sene – man skal strikke 4 handsker for at få et par! billede efter vask kommer lidt senere.

20161121_114515

4 tanker om "Bredbåndsproblemer."

  1. Hej Bente,
    Jeg var ved at være bekymret for dig, godt det bare var internetforbindelsen, der var noget i vejen med. Og tillykke med fødselsdagen og dit nye pensionistliv🇩🇰😊.
    Kh. Ulla

    1. Hej Ulla.
      Det går mig virkelig på – min telefon virker jo heller ikke. Jo, mobilen, men den skal jeg ca 400 m hen ad vejen for at bruge….
      Tak for lykønskningerne – og jeg nyder det nye liv i fulde drag!
      De lover at det skal fungere fra mandag….

  2. Du må næsten ha følt dig hensat til en øde ø! Jeg overvejedede, om der var basis for bekymring, så det er godt du er på igen.
    Tillykke med fødselsdagen og med cyklen😊
    Ha en rar weekend!
    Hanne

    1. Der var heldigvis ikke basis for bekymring, men det er meget træls når jeg ikke kan bruge bloggen som jeg vil!
      Og træls at jeg hele tiden bliver slået tilbage til start…
      Her er det jo smukt vejr, så jeg vil cykle mig en tur lige om lidt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *