‘Av min arm’

I tirsdags faldt mit lille barnebarn i børnehaven, og det førte gråd og tænders gnidsel med sig. Ikke længe, men alligevel mere end hun plejer. Pædagoger, forældre og bedsteforældre undrede sig: ‘hun græder ellers aldrig når hun slår sig’ – ‘har hun brug for opmærksomhed’ – ‘hun har jo lige skiftet børnehave’ og mere fra samme skuffe. I går, torsdag, blev hun røntgenfotograferet, og dommen:              en brækket skulder!

Mon ikke Anna bliver troet næste gang noget gør ondt?  Her er et billede af den lille seje tøs da hun blev storesøster for 4 måneder siden. Næste opgave for forældre og pædagoger blir nu at holde styr på en 4-årig med slynge på…..

foto (1)

8 tanker om “‘Av min arm’”

  1. Ja, det er ikke en nem opgave at holde ro på armen, kan jeg lige fortælle! Hun er en krudtugle med en meget høj smertetærskel… Jeg tvivler ihvertfald ALDRIG mere på hende!! ❤️

    1. Det tror jeg der er mange der ikke gør…. det har jeg nu aldrig gjort, jeg har mere end én gang set hende stå på knæ og håndflader på asfalten, uden at kny. Hun er det sejeste tøsebarn jeg kender!

  2. Hvor er hun sej.
    Det må have noget at gøre med, at hun hedder Anna, tror jeg. Annaer er seje, og det er Annaers mødre og bedstemødre også 😉

  3. Hvor er det dog et bedårende billede!
    Min erfaring med 4-års piger i gips er begrænset til én, men hvilken en…
    Vi var nok på skadestuen ca en gang om ugen for at få lappet på gipsen, som blev noget medtaget af hendes aktivitetsniveau.

    1. Tak skal du ha – ja hun var en meget stolt storesøster.
      Havde det så bare været gips, men det er en slynge der sidder fast med velcrobånd, og den skal sidde fast – det er svært!
      De har fået at vide at hvis det ikke gror fint sammen, skal hun opereres. Det sidder jo i forældrenes hoved hver gang hun falder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.