Angst og bæven……

Midt i maj så det meget lovende ud. Det gjorde det også sidste år, indtil frosten tog blomsterne, så jeg tror ikke på noget  – håber kun.

I slutningen af august var optimismen steget noget, og frugterne vejede nu ca 200 g stykket……

I går, i stiv kuling.  5 tykke y-kæppe er spidset til og stukket i jorden . Y-erne er polstret med skumgummi, før grenene forsigtigt er bundet fast med blødt reb. Der faldt een ned i forgårs, den vejede 288 g – det betyder at de vejer over 10 kg tilsammen. Jeg har næsten plukket halvdelen af, så jeg ber til at blæsten løjer lidt af, så mine babyer kan få lov at modne, uden at de spinkle grene knækker. Stigen med en bjælke (strandingsgods) er nødvendig for at skabe stabilitet…. Kønt er det ikke!

Blandt de mange store sten jeg har samlet, var der een med hulning som en gammel ‘gruttesten’.  Sammen med een af mine runde sten, er illusionen fin, synes jeg. Den er stor, ca 1/2 m bred.

Sådan foregår det ofte, når jeg skal sætte farver sammen til strik – hvis blomsterne er smukke sammen, er garnerne det som regel også – hvis jeg kan finde liige den rette nuance…..

7 tanker om “Angst og bæven……”

  1. Åh – det lillebitte spinkle træ og alle de frugter!! Vi kan alle få brug for hjælp, hvis/når vi påtager os en byrde der viser sig at være større end vi havde regnet med. Godt du hjælpe træet 🙂
    Din lille opstilling med sten er så fin – du kan nogle ting med detaljer og farver! Det er altid en nydelse at se dig sammensætte farver. Også når du bruger nogen der måske ikke er bland dem jeg er mest vild med.
    Jeg er til gengæld vild med at høre fra dig igen 🙂
    Kærligst Henriette

    1. kære Henriette.
      Jeg blir simpelthen så glad når jeg hører fra dig – i det hele taget er det så stor en gave at alle I dejlige quinder gider skrive til mig!!!
      Jeg tror mine naboer får sig nogle billige grin når de går forbi og ser mit ‘baby træ’….
      Tak for alle de kønne ord!
      Bente

  2. Sikke et fantastisk arrangement du har bygget, utroligt at sådan en lille træ kan bære så mange kvæder.
    Jeg er blevet bedt om, at plukke hos min søn i denne uge, deres træ bugner også, og de har vist ikke tid til at understøtte grenene.

    1. Det er til grin! Jeg har set at folk griner og kigger på mit træ – jeg er ligeglad, bare kvæderne blir hængende – det har godt nok været slemt med blæsten de sidste dage, men de blir siddende. Du skal lade frugterne hos din søn ligge ude så de kan modne færdig, læg dem så de kan få luft, på en havebænk, fx.

      1. Tak for tippet – jeg lader kvæder ligge til de er modne.
        Lad du bare folk grine, jeg synes det er så godt lavet, håber bare at det holder til kvæderne er modne.

  3. Uh….! Det er næsten uhyggeligt spændende, hvordan det går i blæsevejret. Vi krydser, hvad krydses kan🤞😊

    1. Ha ha Hanne – ja, du er nødt til at krydse – nu når du har ejerskab i dem!
      Det er sjovt at se folks reaktion når de får øje på snore arrangementet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.