Hvor er foråret ?

Tæppet skrider da lidt fremad, selvom jeg må indrømme at det ikke er det mest ophidsende arbejde at sidde med…..jeg har lavet halvdelen nu, så skal det bare sys sammen – med en tynd mohairtråd, som er strikket med overalt. Jeg tror, at det vil være den mest usynlige sammensyning. Farverne er smukkere, mere dybt rødorange i virkeligheden.

2016-02-20 19.06.45

Kan I huske, at jeg for en måned siden fik en skøn krukke af mine svigerinder med blå perlehyacinter i ?  – én måned har den stået nu, og billedet er taget i går. Fantastisk! Den står ude, lidt i læ.

2016-02-11 08.14.25

8 tanker om "Hvor er foråret ?"

  1. Så kom det længe ventede billede af tæppet – som jeg har været og er så spændt på også at se det placeret lige, hvor du mener det skal være! Dejlige friske farver af dine blomster i blomster”kummen”
    Tak Bente for dejlige billeder.

    1. Åh, Kirsten, det var så lidt.
      Jeg synes ikke jeg har så meget at fortælle i øjeblikket, og bare for at fuldende billedet, så ligger jeg her med høj feber!
      Men det går selvfølgelig over, og så kommer foråret ….

      1. Der er mange – som har influenza for øjeblikket – jeg er nærmest åreladet med friskpresset appelsin juice – gemalen presser appelsiner til mig i stride strømme og citroner til sig selv – mit immunforsvar er totalt nede for tiden – !
        Jeg har lagt masser af perlehyacinter i haven og ved Anja er spændt på at sige goddag til dem.
        Rigtig rigtig god bedring herfra – solen skinner her og har gjort det siden klokken otte i morges.

  2. Rigtig god bedring til dig i dit dejlige smukke nye hjem. Jeg er blot på afstand lidt bekymret for, om du har nogen til at komme med forsyninger til dig, nu du er syg.

    1. Hej Marianne.
      Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg har ringet til en nabo (som jeg havde talt med et par gange) og spurgt om hun skulle til købmanden….
      Det skulle hun heldigvis! Derudover har jeg haft en glædelig oplevelse; da jeg ringede til en butik, hvor jeg havde fået en vare reserveret, tilbød de at køre forbi med den, uden beregning!
      Jeg må altså sige, at selvom jeg er ny her i området, så fornægter den fynske hjælpsomhed sig ikke!

  3. Dejligt at høre, at der bliver sørget for dig, så må du hygge dig indendøre, indtil du er frisk igen. Fynboer er fine, min afdøde svigerfar var en af slagsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *