Ingen skønhedsåbenbaring…

Jeg er ikke, og min have er ikke – men udsigten er!

Jeg gik frisk igang med at lægge et 20  m langt og 5 m dybt hegn ned, nu havde jeg endelig fået lov af ejeren. Men min ryg vil ikke i øjeblikket. Når jeg tænker på hvad jeg har budt den – efter at min kirurg på Ryghospitalet i Silkeborg  havde truet med al landsens ulykker hvis jeg ikke holdt op med at …..- så har den faktisk været ret loyal, og forstået at jeg MÅTTE have en have. Mon ikke den også kan forstå, at jeg MÅ have en udsigt…

Der er en utrolig masse dyr i min have, og de æder løs af alt hvad der er smukt – og så er det ikke smukt længere.

Det bedste ved en have er, at man aldrig er færdig. Jeg har plantet mange planter med hovedet under armen; se bare her – lige foran de smukke liljer har jeg plantet et paradisæbletræ! Min eneste undskyldning er, at liljerne jo lå nede i jorden…..

Det gode ved denne årstid er Touren. Jeg elsker at se det; jeg kender  de fleste af rytterne og holdene. Ud over det sportslige aspekt, får jeg en guidet tur gennem et fantastisk landskab med bjerge, floder, slotte og klostre. Og Jørgen Leth til at fortælle om malerkunst, musik og poesi, der knytter sig til de enkelte egne. Jeg har selv været i Normandiet og nydt alle de historiske mindesmærker, men fx Bretagne, som er så smuk, har jeg aldrig vidst noget om. Det gør jeg nu….

Min kærre nabo gav mig en fødselsdagsgave forleden, 1/2 år før, 3 nøgler ustyrligt lækkert ren kashmere garn. Jeg er næsten færdig med et sjal, som passer til min cowboyjakke, som er mit overgangs-overtøj.

Jeg strikker mens jeg ser tour, det går fint. Og ellers spiser jeg moreller….

Jeg er begyndt at overveje forskellige opbindings metoder – pærekvæderne blir tungere og tungere og grenene tynges ned i buer…