Tekniske problemer…

Siden sidst har jeg haft problemer med sammenkoblingen af tlf og pc.

Herunder ses ‘hovedattraktionen’ hos mig; min pærekvæde. Smækfyldt med knopper. Sådan har det også været de to foregående år, og så kom der frost eller storm eller andet uvejr, og så lå alle drømmene på jorden – bogstaveligt talt.

Men ikke i år! Alle knopperne er sprunget ud til 7 cm store lyserøde blomster – guf for bier!

Hele haven er så smuk i øjeblikket; æbletræerne står i blomst, syrenerne er fuldstændigt overdådige og de tulipaner, der desværre er ved at være færdige, kan endnu bidrage med farve.

Efter skuren og skrubben og arrangeren,  ser terrassen ok ud igen. I den store krukke er der vand, det er dejligt at have et ‘reservoir’ …..

Hvor mange pærekvæder mon der bliver ud af alle disse blomster? Måske skal jeg i gang med at tynde ud. Frugterne kan veje op til 500 g stykket, selvfølgelig ikke på det lille nye træ, men da mit træ i Brande var 7-8 år, blev de over 200 frugter så store, at træet måtte understøttes med store grene! Så, fru Hein – nu gør du det igen, leger konen med æggene…..

Billederne er fra september 2014.

En tilføjelse til ‘journalen’; sorg og depression kan give de samme symptomer som demens, siger psykologen. Man har da lov at håbe…..