Farver heler…

Jeg er begyndt at gå hos en meget dygtig psykolog. Lægehuset bruger hende som krisepsykolog – jeg var heldig at kunne komme ind under den kategori ;o)  Hun siger at jeg har en alvorlig depression.

Jeg skal lige fortælle at min mail boks virker igen.

Flere har sagt og skrevet til mig, at jeg ikke kan have en depression, når jeg er så kreativ, og bruger så mange farver. Hun siger at det er fordi de ikke ved hvad de taler om.  Et menneskes kerne er det sidste der lukker ned.  Min kerne er åbenbart farver og kreativitet.  Jeg kan ikke huske, jeg kan ikke lave mad, jeg kan ikke finde rundt i Odense mere – så jeg klamrer mig til min kerne – farverne. I grunden ret trøstende at få at vide.

Sjalet i vævestrik er blevet så smukt, blødt, tykt og lækkert!

Det smukke hørstof, jeg købte sidst, har fået selskab af et par små stofprøver som passer til, og som skal bruges til at sy lapper på i forskellige patchwork teknikker. Jeg syede for mange år siden et tæppe i en japansk teknik – det er meget smukt. Jeg er fascineret af japansk kultur, tøjstil og håndarbejde. Jeg håber jeg formår at skabe noget der lever op til det…

Når solen falder ind på bordet, kan jeg ikke andet end at blive inspireret…

Isen har dækket mit ‘hav’ i den sidste tid, men nu er det smeltet igen. Tilbage er minderne om de sjove aftryk  – her afsløres et vandet har været højere da det frøs…

Jeg kunne tage mange billeder af isen – det er så sjældent vi har det. Men godt for blishøns og troldænder; de kan ikke blive af frygt for at fryse fast i isen. Jeg håber bare de kommer tilbage igen.

Og så sner det igen….