Næsten færdig!

Min fantastiske Stephen West – trøje er færdig – jeg mangler kun kanterne, men må vente på den gule ‘candlewick’ hos cashmerecompany.dk. Lisa sender den expres. Candlewick er den let sennepsgule, som er strikket i bla det venstre forstykke.  Og så mangler jeg det nederste stykke på ryggen – det er bøvlet….

og i højre forstykke. Det er jo ‘marled (meleret) magic’

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget – så nu kan jeg med god samvittighed gå i gang med et nyt projekt.  ( ja, ja – jeg ved godt at jeg har ufoer liggende, men de skal nok blive færdige !

Det bliver også en Stephen West model, eller rettere, som han så poetisk skriver: ‘Jeg forestiller mig en pingvin, der skal til fest, som syr eller strikker sig en kimono i alle de farver hun ikke har til hverdag’ – deraf navnet Penguono.

Jeg er ved at tage garn fra til penguono… jeg elsker Stephens måde at starte en ‘opskrift’ på;  ‘tag alle dine rester og alt det garn du egentlig havde kasseret frem, og sorter det i farver… -tykkelserne ordner vi senere ved at strikke med 1, 2 eller 3 garner sammen.’

 

Sol – sol – sol..

Dagene kan ikke være smukkere end i øjeblikket; knald blå himmel og en sol der stråler fra en aldeles skyfri himmel – smukt, men koldt!

Mens jeg sidder og skriver dette indlæg, kan jeg se at det bliver endnu smukkere i dag – der er rimfrost! Ud og tage billeder….

Så bliver det vist ikke smukkere…..

Leif, som ejer den røde kutter, bor sammen med sin mor Evelyn, og jeg var lige forbi til en kaffetår da billedet var taget. Hyggeligt. Evelyn er 89 år, og kender alle i Brunshuse. Hun kan fortælle historier, uden at sladre. Hun har fået alle sine 7 børn i det lille fiskerhus.

Hyacinterne har stået ude i al slags vejr siden 22. november – fantastisk!

Kurven med æbler, der er sat ud som ‘tag-selv-bord’ til dyrene, har meget kultiverede besøgende! Hver morgen er der kun spist af eet æble. Jeg smider resten ud på græsset, og næste morgen er der spist af et nyt! Jeg ved ikke hvem den kultiverede er, måske en solsort ?

 

 

 

 

 

GODT NYT ÅR 2018.

Jeg har med vilje delt ordet i to – så er der håb om, at ønsket gælder hele året – ikke bare passagen af datoerne  311217/010118.

Som jeg skrev i sidste indlæg, har jeg besluttet mig for, at dette nye år bliver bedre end det gamle.  Det er startet godt; gennem både jul og nytår har jeg haft selskab af Thai – min dejlige dele-hund. Af frygt for at han skulle opleve skræk og rædsel når skyderriet buldrede løs, ( én af grundene til at fyrværkeri efter min mening burde forbydes) havde jeg trukket gardinerne for og skruet højt op for tv. Der var heldigvis en pragtfuld udgave af Leo Tolstojs “Anna Karénina”, på DR K, med lige så fantastisk musik, så det var en sand fornøjelse. Midt under en højlydt raket-regn, opdagede jeg, at han SOV!

Jeg strikker stadig på min Stephen West-bluse i rester – det skrider frem, langsomt og sikkert.  Det tar tid at få så mange rester i alverdens farver til at give en nogenlunde ensartethed. Jeg øver mit øje ved at gå på afstand og knibe øjnene sammen; er der et område, en ‘lap’ der stritter ud, er enten den, eller omgivelserne i en forkert farve…. jeg har trævlet op et par gange…..

Der er altid udgifter forbundet med årsskiftet – jeg var nødt til at have en ny kalender.  Det er en fornøjelse at vælge mellem de mange smukke udgaver, men min økonomi plejer at sætte grænsen for hvor smuk min kalender kan blive! Ikke i år; den første jeg faldt over – og for – var Paulo Coelho’s smukke bog med illustrationer af den colombiansk-fødte tegner Catalina Estrada. Se den, og du vil være lykkelig for at give 128 kr!  Citatet er fra august.

“Jeg ser på alt og alle, som var det allerførste gang – særligt de små ting, som jeg er blevet så vant til, at jeg har glemt den magi,  de udstråler.”

 

 

mm

 

mm