Stort og småt…

Det blæser meget i øjeblikket; derfor ser vandet forskelligt ud hver dag, det elsker jeg. De dage det var storm, var jeg sløj, og skulle ikke ud i kulden. Men jeg ærgrede mig – bølgerne var høje og med hvidt skum. Der kommer nok en anden gang. På billedet her, er bølgerne ikke høje, men vandet er helt klart, så man kan se sandbunden langt ud.

Jeg har skilt min sælskindsanorak ad, og for at øve mig i at sy små ting på min almindelige symaskine, har jeg lavet nogle ‘smækpunge’ til småpenge. De er til børnebørnene. Jeg håber de kan bruges…. Den gule er lavet i kaninskind. Den skal Nora ha.

Sokkerne er til Hampus på 6 år; de er strikket i livlige farver, så de er lettere at finde. Det er længe siden jeg har strikket sokker, kunne jeg mærke! Det er perfekt hygge-strikketøj, kaffe, stearinlys, huske bog og termometer. Det kniber at få temperaturen op over 18 grader, så tykke sokker og et tæppe er standard udstyr om vinteren.

Der kom en gæst forbi med en buket roser; de var meget smukke, men uden duft.

Nissernes vagtparade.  Jeg købte dem lige da jeg flyttede hjemmefra som 17-årig. I en butik som findes stadigvæk; Kramboden i Nedergade i Odense. Det er 49 år siden, så de er vel nærmest antikke!

Jeg skal være alene  juleaften, men jeg vil lave andesteg og risalamande alligevel…..måske snyder jeg med mandelgaven, det er alligevel så som så med spændingen!

Hvorfor betyder julen så meget for os, både i positiv og negativ forstand ?  Det er som om der lægger sig en massepsykose over os; de, der har noget at slås med i hverdagen, men klarer det fordi der err så meget andet at glæde sig over – de drømmer bare om at lægge sig og sove til 2. januar.