Smukke dage – ude og inde.

Jeg kan ikke klage over min weekend; lørdag var jeg til sølvbryllup hos min lillebror, med alt hvad man kan forestille sig af guf – og mere til! Det var sjovt at se alle de unge i familien med deres yngste på 3 mdr, og de gamle – med min 90 årige far og hans lillesøster på 86 som de ældste. Og min unge moster på 72!

Søndag så jeg tennis og badminton og håndbold! Alt imens solen skinnede ind af vinduerne – som var så beskidte efter stormen, at jeg ikke skal tage billeder den vej før pudsningen er overstået! Jeg plejer at få rigtig dårlig samvittighed hvis jeg sidder inde i så fint solskin – men hvad man ikke kan se, er at det blæste en stiv pelikan!

Jeg har fået vævet et stykke; ca en meter er det blevet til foreløbig. Og planerne står i kø; stola, tasker, puder, løber, stof til en vest. Det er 40 cm bredt.

Mor og barn hedder planten; de fleste kender den som stueplante, men jeg holder mest af den som staude. Den står så smukt lysegrøn hele året rundt. Den er meget let at mangfoldiggøre; man tar bare et blad med en lille stilk på, og lægger det oven i fugtig jord – så slår den rod! Brug evt en hårnål til at holde den fast med.

Nu kan man rigtig se at den nye plæne bliver god; jeg mangler bare at plante noget der kan tage udsigten til mig, når jeg ligger og tar sol i min bikini! Jeg kunne ikke drømme om det –  jeg er ikke god til at ligge i haven, men vil gerne være ugenert når jeg sidder og læser  eller strikker.

Foreløbig har jeg lagt en masse forårsløg – det er altid så spændende at se når de titter op!  Og her er 6 stiklinger af sommerfuglebusk, som jeg har fået af en nabo. Han kom med dem og sagde at de skulle sættes dybt. Spændende – det vidste jeg ikke man kunne.

 

Ingefær – under.

Midt på ugen var jeg så hundesyg af forkølelse eller influenza, at jeg kun kunne vræle, når nogen (heldigvis) ringede for at spørge til mig. Aldrig i mit snart 66 årige liv har jeg haft det så skidt! Torsdag aften kom min lille nabo, herefter kaldet ‘Florence’ ind med en meget stor kop med en dampende væske. ‘Drik, det hele’ var beskeden. Det var stærkt – meget, men jeg fik det ned. Hakket ingefær og noget andet stærkt, skal nok få det opklaret. Da jeg vågnede fredag morgen, var jeg rask! Det var helt utroligt – og jeg er stadigvæk rask….

Her er opskriften:

2 cm ingefær skrælles og skæres i små tern. Overhældes med kogende vand, og der røres en stor skefuld honning i.  Et drys cayennepeber og saften af en lille citron tilsættes.

Ifølge ‘Florence’ opnår man samme effekt ved at spise et helt hvidløg råt…….

Det ER ikke ingefær, men alene farven virker helbredende på mig.

Så er der kommet gang i væveriet. Det er lidt vildt, men bare rolig – det bliver vildere!

Jeg skal lige øve mig, én ting jeg vil gøre næste gang, er at lægge flerfarvet trend – så kan jeg væve tern!

Jeg såede min nye græsplæne ret sent, ca 1. oktober, men det var åbenbart et heldigt tidspunkt, den står så fin og grøn!

Det billede er da vist sløret, jeg må tage et nyt i morgen når det bliver lyst…

 

Frem og tilbage…

Fredag rejste jeg til København for at besøge min familie. De bor ved Sluseholmen. Det var en stor oplevelse at se byen fra den side, og se alle de miljøer der er skudt op; friluftsbade, kolonihaver, husbåde,  roklubber, – der er et leben uden lige i det nu helt rene vand. Jeg så bla et race med 8’ere – flot syn !

Vandbusserne går direkte her fra, forbi Operaen og helt ud til Refshaleøen. Fantastisk oplevelse at ‘køre’ med bus hele vejen; det var weekenden op til efterårsferien, så der var pyntet op i hele København.

Jeg havde glædet mig til at se lamperne i Operaen, men det tætteste jeg kunne komme, var de billeder jeg tog udefra. Der var omkring 50 turister, der meget gerne ville have været ind – men nej, lukket! Jeg tænker at det er dårlig reklame for byen, at man ikke for et beskedent beløb, kan komme ind og se den bygning, som AP Møller gav til det danske folk!

Der lå nogle gamle russiske sejlskibe foran det ligeså gamle Chr. 4.s bryghus. Huset, der er 70 m højt, er bygget ca år 1618, mon ikke skibet er nogenlunde jævnaldrende ? Hvis det ikke er en kopi.

Her er der ikke alderssammenfald! En tremastet skonnert foran ‘den sorte diamant’.

Hjemme igen tog min nabo og jeg på ‘losseren’ med haveaffald, og midt i affaldet lå en kæmpe bunke afklippede hortensiablomster. Jeg samlede dem op, over 100 store hoveder, nu står de ude og inde og pynter. Vi vil også lave kranse af nogen.

 

 

Saori.

Saori er en japansk form for vævning. Gå ind på Pinterest.dk og søg på saori, så skal I bare se løjer! Billedet er fra Pinterest.

Jeg er så heldig, at jeg har en væv, så det var bare i gang med at finde den frem, se efter om alle delene var der endnu; det er over 30 år siden jeg har vævet på den sidst – det var de!

Jeg behøver ikke at fortælle hvor mange timer det tog at samle den, alene…. jeg har samlet den med en mellemgrov kam i 80 cm’s bredde. Jeg har 2 finere kamme til at væve fine ting på, men til saori-stof skal det ikke være for tæt.

Væven samlet, trendrammen samlet  – så skal der sættes trend op. Det er utroligt hvad hjernen kan huske; bevægelsen kom af sig selv efter ganske kort tid. Det kender I med garanti også fra et håndarbejde I ikke har rørt i mange år. Det mest langsommelige arbejde er at sætte trenden på væven; det foregår i 4 stadier, og når det er overstået, så begynder det sjove!

Her er ca én km silketråd ! Trenden skal være stærk, og jeg havde lige 2 fed liggende. Nu kan jeg væve med alt muligt forskelligt garn – jeg vil lave et tørklæde først, for at øve mig. Senere er det min mening at væve stof til at sy busseronner, spencere, måske tasker.

Da jeg kom hjem fra byen forleden dag, havde naboen lige været her.

Jeg hygger mig indendøre – det regner og rusker, men i næste uge skulle det blive smukt igen…..

Æblerov og huetur…

Mit dejlige paradisæbletræ – Brændkjær – skulle have den fordel at æblerne bliver siddende lige til jul, med mindre jeg plukker dem. Det gør jeg ikke; træet er bestilt og plantet for fuglenes skyld. Helsyltede paradisæbler er ellers meget lækkert og ser fantastisk ud på et fad med steg og brunede kartofler….

Et billede af naboens James Grieve æbler, som jeg har fået – der går nok et par år før mit træ bærer!

En enkelt rose fra haven – der dufter himmelsk!

Og en hue!  Jeg skulle prøve at strikke på pind 10 med garnet, men det kunne mine arme ikke tåle. Jeg gjorde den færdig med de farver der var i det tykke garn, og tog huen på til købmanden. Vi har ikke haft varmt vand i 3 dage, og mit hår så ud derefter. Det blev noget af en oplevelse! Den første dame jeg mødte uden for butikken så måbende op og ned af mig, og i vinduesspejlet kunne jeg se, at hun drejede helt rundt om sig selv for at få det hele med. Inde i butikken blev jeg mødt med større smil  en sædvanligt, og det var meget tydeligt, at jeg tiltrak de mere alternative kunder i positiv forstand; de så ud til at mene at det var da lidt modigt at tage sådan en hue på – i de farver – i min alder- og jeg er sikker på,  at hvis jeg trænger til at møde/lære  nye mennesker at kende, så er det bare på med huen – den tiltrak de mennesker jeg synes er sjove at snakke med!

Nu vil jeg gå i gang med at sætte min væv op – det tar tid, og koncentration – og jeg har tiden!

Jeg har sået græs i mit nye ‘haverum’ – men det gir ikke nogen smukke billeder!

Færdiiii!

I dag, hvor jeg rigtig skulle nyde de sidste ugers knokkel, både regner og blæser det. Tjah, vi får vel tørvejr igen ….

Nu er det i hvert fald færdigt, det projekt jeg tegnede for 14 dage siden. I skal bare forestille jer, at der er græs hvor der nu er sort jord… Der står 2 æbletræer i de forreste kasser – et Discovery og et James Grieve. Et rødt og et gult æble. Det gule husker jeg fra min barndom, hvor min bedstemor havde dem på loftet. De har en fedtet skal og en dejligt krydret smag, og kan holde sig noget længere end Discovery, som er et tidligt æble.  Discovery har en frisk smag og er røde indeni; det gir rød juice hvis man presser dem. Det gjorde min nabo og jeg i sidste uge – mums!

Jeg har købt en ny strikkebog; når jeg skal være helt ærlig, så købte jeg den for at få opskriften på denne bluse. Jeg synes den er så smuk. Der er heldigvis mange fine bluser, tøjer og sweatre i bogen, og som sædvanligt med Anette Danielsen, så tar hun dig ved hånden og skriver hver eneste pind ud. Man kan ikke komme galt af sted  med hende!

Jeg vil kaste mig over noget af det nye garn – det regner jo i dag, så jeg må godt!