trekvartvejs…

Jeg tror ikke det ord findes, men jeg er sikker på I forstår om lidt. Når man har lavet det halve af et projekt, er man  halvvejs – ergo må jeg være trekvartvejs, når jeg har lavet 3/4 af det arbejde, det var at tømme 16 kasser for jord og sætte dem op på en ny måde – og fylde dem med jord igen.

Billedet her er taget ved 4-tiden om eftermiddagen, og tænk, jeg glemte at tage et billede da jeg var færdig. Øv. Jeg tar eet i morgen, så I kan se forskellen.

I ‘rummet’ i midten skal der sås græs. Jeg vil løbende plante bedene til med græsser og stauder.

Rhododendrum-bedet blev gravet ud i sidste uge, og ser ud til at blive godt. Det er lidt underligt at give så mange penge for planter og spagnum, og vide at der går et halvt år før der kommer blomster.

Jeg var nødt til at grave artiskokken op – den var ellers så flot! Men den er da også ret pæn i vasen. Jeg dyrker dem kun for at nyde synet; synes smagen er stærkt overvurderet…

Nyindkøbt garn til nye projekter… kun det tykke…

mere nyindkøbt garn… det tykke og det tynde blå…

og foreløbigt sidste billede af nyindkøbt garn…. det er faktisk kun det tykke, der er nyt – det andet er garn jeg har fundet frem på hylden, som skal bruges sammen med. Det nyindkøbte er fra Yarnlovers, Malabrigo, type rasta til pind 10. Jeg glæder mig til at vise hvad jeg har gang i!

Pragtfuld gave fra min søde unge nabo – 50 løg af mine yndlingsblomster, vibeæg. Bare fordi jeg har hjulpet lidt med hendes have…..Koglen faldt ned under stormen for nylig, jeg gemmer dem til jul – de er så dekorative.

 

 

 

 

xx

 

xx

Fornyelse.

Tak for interessen for mine modeller. Jeg har solgt noget, 3 sjaler og to bluser. Men der er stadig lækre sager til salg for garnets pris.

Jeg har lagt en masse nye ting til salg under ’sjaler’.

Jeg måtte bare købe nogle nøgler af det smukke røde garn, som Mette fra strikkeklubben har farvet. Hun står også bag det sennepsfarvede til den store vintervams jeg lige har strikket. Blusen skal nok blive vist frem i næste uge….

Min ‘hundefar’ forkæler mig ud over alle grænser; ikke kun får jeg friskfanget fisk og nyrøget  ørred, men også krydderurter til en dejlig dressing…hvis nu jeg skulle finde på at lave sådan én…..

Ved halvotte-tiden gik solen ned – det bliver tidligere og tidligere mørkt. Kameraet kan ikke helt gengive det ildrøde skær der var, men det er vist fint alligevel. Da jeg gik over vejen nede fra vandet, hvor jeg tog billeder, så det ud som om der var ild inde i  huset

De sidste roser i denne omgang; forklaring følger –

Jeg er ved at lave min have om; i dag har jeg gravet et stoort hul under granerne, fyldt det med 300 l spagnum og vandet og vandet og vandet….

Når det er gennemvådt, planter jeg de nyindkøbte rhododendrum’er  og den store fløjlshortensia. Når det er på plads, skal jeg tømme mine højbede for jord (!) når jeg har flyttet de planter der står i dem. Planterne bliver sat tæt sammen inde i skoven i skyggen, så de kan klare sig et par dage.  Når de står tæt, kan jeg vande dem under eet.  Jeg er nødt til at begynde at grave planterne op nu, ellers kan jeg ikke nå at lave den ‘nye have’ – jeg har ikke så mange kræfter som jeg før havde. De 16 rammer, som udgør de 8 højbede jeg har, skal tømmes, flyttes og sættes op på en ny måde. Det skal skabe et haverum……mere næste gang!

 

 

UDSALG AF MODELLER

Jeg har lyst til at komme i gang med noget helt nyt, derfor sælger jeg mine modeller; sjaler, bluser og trøjer. Prisen er garnets pris, så betragt det som en gave, at jeg har strikket det til dig!

se foroven på de forskellige sider – sjaler, bluser, osv.

Det er nok mit smukkeste sjal – se det og flere andre under ’sjaler’.

Sådan ser det ud når jeg råhygger indenfor i regnen; cykelløb, strik, kaffe og en smuk buket foran mig!!!

Min ‘terrasse’ – ser det ikke dejligt ud? Asierne er en gave, hokeido’erne er mine egne, æblerne er også en gave. Jeg har fået købt ind til at sylte 4 kg asier – det er en dyr affære! Men de smager bare bedre end dem man køber….

Skal – skal ikke – skal…

2017 er ikke lige mit år; jeg kan/tør ikke cykle i øjeblikket. Jeg er snart væltet så mange gange – og har slået mig ad Pommern til, senest forleden aften i øsende regnvejr og buldrende mørke (vi har jo ingen gadelamper). Jeg skulle bare cykle 2 km hjem, og jeg kunne let se vejen, selvom det var mørkt.  Summa summarum, jeg væltede, og slog mig sådan, at jeg ikke kunne komme op at stå igen. Utroligt, så farvestrålende sådan et knæ kan blive 🙂

Mobilen var heldigvis med, så da jeg endelig fik rygsækken af og fik den listet op af lommen, kunne jeg ringe til de venner, som lige havde sagt farvel til mig! Jeg blev fundet, rejst op og kørt hjem i varmen. Efter en god nats søvn, var det meste ok igen.

Men nu er dilemmaet; tør jeg cykle mere? Skal jeg sælge min knapt et år gamle elcykel mens den endnu er næsten ny? Eller skal jeg håbe på at jeg vokser fra den svimmelhed igen? Jeg behøver vel ikke at tilføje, at jeg stadig venter på en tid hos en neuropsykolog….

Det held jeg ikke har med cyklen, har jeg til gengæld i min have – det hele står i fuld flor, og jeg har ikke tal på alle de buketter jeg har plukket. Nogen gange er der 3 eller flere roser i en klase, og så må jeg klippe den største af med meget kort stilk. Til det har jeg små smalle skåle, som kan udstoppes med et par blade, så rosenhovedet med den korte stængel kan blive ‘oven vande’. Se ovenover.

Der er ikke så længe til den første sne, men det her er dog skum!