En badenymfes dagbog.

Jeg havde jo nok regnet med, at når vi kom hen imod maj måned, ville det blive lidt mindre hardcore at gå i vandet – næhh, det er så koldt som det overhovedet har været i vinter, med frost på trappen ned i vandet. Bare det så bliver som sidste år, med en pragtfuld eftersommer, skal jeg ikke klage!

De 3 billeder er taget ved 6-tiden, solen er ikke nået hele vejen rundt endnu.

På tilbage turen, efter dyppet, kan jeg se Gl. Avernæs spejlet i mine vinduer – det ser da lidt godt ud….

Lyset er så fantastisk smukt om morgenen – det er som om verden er helt ny – og det virker inspirerende på mig.

Et billede i en havebog, med engnellikerod og engblommer, sætter mig tilbage til da jeg var 10 år. På en eng ikke langt fra hvor vi boede, havde jeg fundet ud af at der var mange engblommer. Jeg glemmer aldrig min mors ansigt, da jeg kom hjem med den største buket jeg nogensinde har båret – det var hendes yndlingsblomst. Jeg har altid haft både den og engnellikeroden i min have.  I dag kan du få dem i en masse farver, men jeg synes de gamle er de smukkeste! Nu i weekenden bliver det lunere – nyd det!

 

Farver og fest i haven…

Engkabbelejer gør mig altid blød i knæene. Jeg fik øje på dem i grøften ved Hagenskov Gods, og fik straks min nabo overtalt til at standse. Vi gik kækt ned ad skrænten (begge iført gummistøvler) indtil vi gled det sidste stykke. Efter plukningen kunne vi ikke komme op; støvlerne var SUGET fast i pløret, og kun ved fælles hjælp og brug af knæliggende stilling, kom vi op. Pløret løb oven ned i støvlerne. Men byttet var alle anstrengelserne værd!

Det myldrer op alle steder, i alle regnbuens farver, i alle størrelser.

På baggrund af bar jord, fotograferet i det skarpe morgenlys, ser disse liljetulipaner noget hidsige ud  – men de er meget smukke.

Den lille hvide scilla er bare så ren og fin…

Den hulkravede kodriver skyder op mange steder i græsplænen; jeg flyttede en masse ind i bedet sidste år – der bliver den meget større.

Et lille sjal er snart færdig – i håb om at foråret for alvor får fat, så man kan smide det store tykke sjal, hue og handsker…

 

Palmesøndag.

Denne dag er værd at nævne, fordi det har været så smukt et vejr. Jeg havde et program for dagen, som jeg var spændt på om jeg nåede.

Tidligt i morges, efter badet, gik jeg i gang med at male højbede. Det tog 20 min, så det var jo nemt – og en fed følelse da det var gjort.

Herunder; blåbærrene har fået god plads  i år. Kun en timian gør dem selskab. Den kan også godt li surbund.

Forklaring; i går købte jeg til 2 nye højbede, 4 rammer, men de var hvide – som mine ben efter en lang vinter, og det så UD! Mellem 6 sorte – det kan I nok forestille jer. Men de havde ikke andre, så jeg greb en lille dåse sort maling og en malerulle på vejen til kassen.

Jeg skulle have gæster til formiddagskaffe, så der skulle pyntes lidt op og tjekkes spindelvæv. Jeg nåede det, og det var meget hyggeligt, – det var naboer. Kl 10.40 til 17.15 skulle jeg se tv.  Det vigtigste cykelløb på året: Paris – Roubaix. 256 km bla på brosten. Jeg elsker det løb, det er så dramatisk, så fyldt med historie og historier – og alle verdens bedste er med i denne ‘forårsdag i Helvede’ Jeg sad naturligvis ikke og så det hele,  kun næsten….

Kig godt på den hvide blomst tv; det er en ny slags kalanchoe (staves det sådan?) Den er så fin, i modsætning til de skriggule man kan få alle steder….

Hvor er det pinligt – jeg satte det billede i den 11. marts! Sorry, min hukommelse er godt nok ikke god….

Med det 7. og 8. højbed kan jeg få plads til artiskokkerne, valmuerne og alle de andre sommerblomster jeg har købt frø til. Og et par georginer mere, som jeg er kommet til at købe. Og alle ærteblomsterne, som skal gro op ad kæppe jeg har sat i jorden. Og lidt senere, når det er blevet næsten sommer, skal klatrebønnerne jeg har fået tilsendt af Hanne gro op ad nogle stativer jeg ikke har lavet endnu….gad vide om jeg skal købe et par stykker til?

Sysler i det dejlige vejr…..

Jeg starter godt nok med en solnedgang, men man kan godt se at det har været en smuk dag.

Jeg har sat en etage på højbedene, og er ved at fylde dem op med jord. Den ene er fyldt med spagnum, der skal blåbærrene være.  Jeg har lagt mine georginer, med et godt lag jord over. Det kan måske blive en enkelt frostgrad eller 2.

Stenene har jeg samlet over mange år; jeg er stenoman. De runde sten gør mig simpelthen lykkelig.

Der er ikke sket så meget med taskerne – jeg har ligget underdrejet i 3 dage med tandpine. Hvorfor kommer sådan noget altid en lørdag efter 12, hvor tandlægevagten lukker?