Jeg er forelsket

I livet når solen skinner. I blomsterne i mit vindue. I billederne på min væg. Jeg kan få helt hjertebanken af glæde over et specielt godt match af farver i en buket jeg har lavet, eller blive rørt over at se den skøre ternede blomst springe ud. Gad vidst hvad Søren Kierkegaard kunne få ud af det?

Jeg elsker fugle; jeg er så heldig at kunne se næsten alle Danmarks sangfugle i min have, og  svaner, gæs og blishøns i vandet. Havørnen, den røver, skal nok gøre opmærksom på sig selv når den kommer. Jeg har set viben på engen, og svalen – selvom ingen tror mig!

Jeg får lyst til at strikke en sommerbluse i farverne på mit billede….

Nu har blusen til mit barnebarn været undervejs med posten i 7 dage; den er ikke kommet frem endnu, selvom jeg har betalt i dyre domme for ‘kvikpost’ …..