Rok og rul…

Jeg har fundet min rok frem og samlet den. Den mangler noget ret afgørende – tråden der skal trække hjulet rundt når jeg træder. Jeg kender heldigvis en Mette, der ved hvordan man passer den til.

Min nye nabo har en hel sæk islandsk fåreuld i smukke farver, som vi kan øve os på.  Herunder et billede af hygge; kaffe og strikketøj ; jeg er ved at strikke en bort til at kante sjalet med.

I går var vi ude og grave et par duske vintergækker op;  de stod et skidt sted, nu står de meget bedre – inde hos Trine og mig! Trine er min nabo. Vi har lovet at minde hinanden om, at de skal ud og graves ned igen.