Stor beslutning…

Jeg lovede sidst at fortælle og vise hvor jeg sover nu, hvor jeg har nedlagt soveværelset i stuen. Jamen, der var lige et indhak i køkkenet, beregnet på en lille spiseplads, tror jeg – der har jeg stillet min nye sovesofa! Jeg nyder hver dag at jeg fik den ide; nu har jeg 2 stuer hvor jeg kan boltre mig uden at det ser ‘crowded’ ud – og jeg kan vise kunder ind i stuen uden at spekulere på om sengen er redt. At jeg så sover utroligt godt i den nye seng, er et ekstra plus. Og som én af mine venner sagde : ‘der er aldrig langt til room service’.

Jeg fandt 2 gamle rammer i en rodekasse; de er af træ, og ret søde, synes jeg. Den ene passer lige til 3 billeder jeg har af min elskede kat Frede. Frede lever ikke mere, men minderne er sjove, og mange.

Tilbage til den store beslutning: Jeg vil af med mit billede!

Ja, det her, som jeg har elsket så højt i 20 år, så jeg troede det skulle følge mig i graven :0) Det bestemmer alt for meget i min indretning, og i virkeligheden er jeg ‘vokset’ fra blomsterbilleder. Jeg vil gi mig selv lov til at være mere vild – det var sgu blevet for pænt, og de tæpper der passer i farverne, er ikke kelimtæpper, efter min opfattelse!

Jeg tog nogle billeder til inspiration for mine akvarel-øvelser, tænk hvis man kunne forstørre det 10 gange…….

 

 

 

Fjerde gang var lykkens gang….

For at skære det ud i krydsfiner, var det jo ikke i ramme alvor jeg beskrev mine tæppevalg som problemer! Der skal i så fald mindst eet luksus- foran! Jeg må nogen dage lade være med at læse facebook; jeg bliver så edderspændt rasende over at se hvor fattigt vores land er blevet – på mange måder: måden vi behandler vore flygtninge på, måden vi behandler vores gamle på, fattigdomsloft, uddannelsesbegrænsninger, bederumsnedlæggelse, – kan det snart blive mere småt, småligt og tåkrummende pinligt? Jeg skammer mig!

Tæppet passer i begge ender; både til kommoden og til billedet. (hovsa, man kan se at der står en symaskine bag ved – sådan er det at have lidt plads.)

Her havde jeg ’soveværelse’ før, det er så dejligt at have fået så meget plads. Jeg kunne godt underholde med en hysterisk morsom beretning om at hænge en opslagstavle op, stående på skrivebordet – med boremaskinen i den ene hånd, rawlplug og skrue i mundvigen, mens jeg holdt tavlen fast med den anden hånd! Gæt hvor mange gange jeg måtte ned og samle skidtet op…..

Jeg har meget glæde af at købe hyacinter i bundter, de er billige og de står og dufter i 2 uger – selvom de er så tunge i hovederne at det kan være svært at holde balancen…

Selv en indretnings freak kan få problemer….

Som jeg vist før har beskrevet, har jeg i mange år ønsket mig et kelimtæppe. Jeg glædede mig helt vildt til muligheden (= pengene )var til stede, og så begyndte jeg at sondere terrænet. Jeg så straks, at al forsendelse var gratis, både frem og tilbage. Det viste sig at være en stor fordel for mig……

Tæppe nr 1 – for småt..

Tæppe nr 2: smukt, forkerte farver.

tæppe nr 3: alt for spraglet!

Jeg kan godt sige jer; det er ikke nogen spøg at få et kelimtæppe! Det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at regne med farverne på nettet. Men nu har jeg fundet det rigtige! – bare vent og se…

Indlægget må gerne læses med et smil….

Indretnings – hvaffor een?

Jeg elsker at sætte sammen, arrangere, indrette, gøre min bolig til min. Jeg havde ikke en klejne da jeg flyttede herned, jeg måtte ‘nøjes’ med det jeg havde at gøre med. Nu har jeg arvet lidt penge, og de bliver brugt efter mange overvejelser!

Jeg har jo mit elskede fynbomaler-billede. Ingeborg Debois blev aldrig anerkendt for sin malerkunst, der var for mange dygtige mænd. Alhed Larsen, Johannes Larsens kone, led samme skæbne, selvom hun var en meget talentfuld maler. Ingeborg var nok ikke så talentfuld, til gengæld var hun meget arbejdsom! Hun har malet rigtig mange billeder, i snesevis, måske over 100, og jeg har 2 af de bedste. Dette, som er malet som en fødselsdagsgave til en veninde i 1927. Billedet er stort, og fylder også meget med sin lidt usædvanlige farveholdning. Billedet bestemmer; det fik jeg bevis for, da jeg havde hængt det over min røde sofa. Det så så grimt ud, sofaen blev blårød og billedet helt blegt. UUhha, ny plads, hvor stuen indretter sig efter billedet. Nu skal jeg købe et kelimtæppe, som jeg har ønsket mig i mange år, og det er en opgave at finde et, der passer i farverne. Nu har jeg bestilt et, og glæder mig til at se det. Heldigvis kan man returnere gratis inden 14 dage…..

Sjalet er færdigt, og det er blevet så smukt, at jeg tror jeg beholder det! Meeen – bud modtages hvis du forkøler dig på det!

Tæppet skal ligge under spisebordet her, med de nye stole, som er vanvittigt gode at sidde i! Og hvis vi bliver flere, er det let at tage bænken hen, der kan sidde 2 ekstra. Jeg har det lidt som en lille dreng, der leger med Lego, tror jeg….

Rok og rul…

Jeg har fundet min rok frem og samlet den. Den mangler noget ret afgørende – tråden der skal trække hjulet rundt når jeg træder. Jeg kender heldigvis en Mette, der ved hvordan man passer den til.

Min nye nabo har en hel sæk islandsk fåreuld i smukke farver, som vi kan øve os på.  Herunder et billede af hygge; kaffe og strikketøj ; jeg er ved at strikke en bort til at kante sjalet med.

I går var vi ude og grave et par duske vintergækker op;  de stod et skidt sted, nu står de meget bedre – inde hos Trine og mig! Trine er min nabo. Vi har lovet at minde hinanden om, at de skal ud og graves ned igen.